Caroline Elkjær Jensen & Pernille Hillebrand
De to landskabsarkitekter MDL Caroline Elkjær Jensen og Pernille Hillebrand dimitterede fra Københavns Universitet i januar 2024. I dette portræt giver de et indblik i deres inspirerende speciale 'Nature Park Nordhavn' og fortæller om fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter
Nature Park Nordhavn.
De to landskabsarkitekter MDL Caroline Elkjær Jensen og Pernille Hillebrand dimitterede fra Københavns Universitet i januar 2024. I dette portræt fortæller Caroline og Pernille om deres speciale, fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter. Portrættet er det første i miniserien om nyuddannede medlemmer fra årgang 2024
Hvad handler jeres speciale om?
Vores afgangsprojekt, “Nature Park Nordhavn” Vejledt af Anne Titjen, handler om den presserende betydning af bynatur, dets potentialer som led i kabalen om at standse tabet af arter i den store kontekst og om at gøre op med den fortsatte nedprioritering af dén. Den fremtidige park som kommer til at ligge på den nordligste spids af Nordhavn, Nordhavnstubben, har siden den første strukturplan blev udarbejdet i 2009 til den seneste revision i 2023, skiftet navn fra “Naturpark Nordhavn” til “Nordhavnsparken” og den planlagte størrelse for parken er skrumpet fra at dække et areal på omkring 90 hektar, til i dag at være planlagt at dække et areal på en tredjedel, omkring 28 hektar. Dette udgør et stærkt eksempel på, hvordan områder i byen med stort potentiale for udvikling af vital natur kæmper imod arealer der omdannes til “fodboldbane ørkner”, boligblokke og industrianlæg af hensyn til økonomisk vækst og andre menneskelige fordele.
Projektet kommer derfor med et alternativt bud på hvordan vi kan indrette den fremtidige bypark på Nordhavnstubben således, at plads til flora og fauna ikke behøver at gå på kompromis i mødet med det kulturelle- og industrielle landskab. Med en planlægnings tilgang, der prioriterer økologiske behov- før menneskelige, er de vigtigste resultater fra stedsanalyse og forundersøgelser blevet sammenfattet i et masterplan-design, der udfordrer forestillingen om, at velfungerende økosystemer primært hører til, uden for byens grænser.
Projektet tager afsæt i Jan Gehls planlægningsprincip “nedefra-indefra” princippet, som han belyser i sin bog “Cities for People”. Her deklarerer han, at for at indrette en by til mennesker, må man først og fremmest tage udgangspunkt i mennesket selv og starte med at planlægge efter den 1. menneskelige skala – derefter 2. bygningernes skala og til sidst 3. byens skala. Efter samme princip ser vi derfor, at for at indrette rum til flora og fauna og sikre at plads til naturen ikke nedprioriteres i vores byer, må man først og fremmest tage udgangspunkt i naturen selv. Vi træder et skridt tilbage og tilføjer et ekstra lag til Jan Gehl planlægningsprincip: og starter herved i stedet med at planlægge efter 1. den økologiske skala – derefter 2. den menneskelige skala – 3. bygningernes skala og til sidst 4. byens skala.
Dette kom til udtryk i vores metodiske tilgang til analyse og masterplan-design, der begge er inddelt i en lagstruktur der arbejder indenfor forskellige skalaer. Vores undersøgelse af stedet begyndte derfor med landskabets nederste lag, nemlig jorden. Jorden er fundamentet for landskabet, og de mange jordlag former landskabets topografi. Sammen skaber jorden og topografien betingelserne for, hvilke plantearter der vokser og trives (i samspil med andre miljøfaktorer). Det resulterende planteliv og plantesammensætninger er med til at skabe rammerne for dannelsen af levesteder, som er afgørende for, hvilke insekter, dyr og andre levende organismer vil etablere sig og bo i landskabet. Samspillet mellem naturens lag har stor indflydelse på hinanden, og i samspillet mellem dem skabes de rum, vi mennesker søger og færdes i. Dette er omsat i opbygningen af vores masterplan design som er bygget op af de 4 lag der er illustreret nedenfor – hvor det økologiske lag agerer som rettesnor for hvor, hvordan og i hvilken grad kulturen fletter med naturen i den fremtidige park.
Samling af jordprøver, planter og overfladeteksturer indsamlet gennem transekt på site. Formålet med transektet var via en kropslig forankring og undersøgelse af vækstvilkår, at blive klogere på stedets eksisterende kvaliteter på forskellige skalaer, med fokus på arter, naturen, rumligheder og atmosfære.
Designkonceptet er baseret på en lagdelt struktur og planlægning. De enkelte lag omfatter både den økologiske og menneskelige skala og fungerer som rettesnor til at designe på naturens præmisser. Lagene er prioriteret således: Først fastlægges vækstbetingelser og forventninger til arter, der skal trives i det økologiske habitat. Derefter udformes rumlige kvaliteter og forbindelser. Til sidst integreres funktioner, faciliteter og kulturelle aktiviteter.
Masterplan: Det nye fælles habitat i Nordhavn bliver en park, hvor den biologiske mangfoldighed resonerer med og tilpasser sig bymiljøet, og hvor bymiljøet tilpasser sig og resonerer med den biologiske mangfoldighed. Det bliver en park, hvor der opstår ny værdifuld natur, som vi tillader os at integrere med. Mens nye indbyggere dukker op og engagerende naturoplevelser opstår, bevarer parken stadig sin økologiske og urbane karakter fra tidligere at have været et jorddeponi.
Økologiske behov og processer ændrer sig i løbet af årstiderne. Det samme gør graden af menneskelig aktivitet. Synkronisering af menneskelige aktiviteter i henhold til årstiderne er derfor en del af vores forslag for at give os selv mulighed for integration uden unødigt at tage artens plads. Habitatet vil være åbent hele året rundt, men graden af aktiviteter styres af sæsonerne.
De to nedslag illustrerer steder i masterplanen, hvor den menneskelige påvirkning er størst. De to nedslag er eksempler på, hvordan parken fungerer som et fælles habitat bygget på naturens præmisser. Et sted, hvor menneskelig interaktion naturligt flettes sammen med stedets økologiske dynamik som en samarbejdsvillig samlever.
Et vigtigt element i det fælles habitat er udsigtspladsen. På parkens centrale bakketop er cirklen fordelagtigt placeret. Her bliver man tilskuer til et dynamisk panorama med vidtrækkende udsigter fra Øresund til i centrum af København. Om foråret og efteråret bliver udsigtspladsen et landemærke i luften for trækfugle. Bakkens varierende skråninger fordrer forskellige habitater, som skaber en divers artssammensætning. Udsigtspladsen på toppen af bakken fungerer samlet set som et nyt omdrejningspunkt, hvor kulturen fremmes, mens forholdet til naturen styrkes.
Diget danner grænsen mellem containerterminalen og parken. Samtidig med at diget beskytter parkens økosystemer mod forurening, fungerer det også som en særlig attraktion, hvor åbninger og stisystemer giver mulighed for at engagerer sig i det kontrastfyldte landskab. Det er netop denne kontrast mellem det urbane og det vilde, det robuste og det foranderlige, der gør denne oplevelse unik, ved at forene steder, der er så kontrastfulde.
Hvad drømmer i om at arbejde med?
Der er mange problemstillinger at forholde sig til, når det kommer til hvordan vi mennesker skal leve med naturen og bruge af planetens ressourcer i fremtiden. Vi håber og ønsker i vores virke som landskabsarkitekter at bidrage til at designe landskabsarkitektoniske steder og rum, som er funktionelle, langtidsholdbare og vitale for mennesker, såvel som flora og fauna. Steder hvor naturen er bindeled mellem mennesker og rum.
Det er vigtigt at vi bliver ved med at udfordre hinanden i vores tilgang til projekter, så vi ikke får mere af det samme. Mange gange skal projekter bare tænkes en smule anderledes fra start, for at opnå langtidsholdbare projekter der kan adaptere forandringer og giver plads til diversitet.
Pernille Hillebrand (tv) og Caroline Elkjær Jensen (th)
Hvorfor har i valgt at være medlem af DL?
Vi er medlemmer af Danske Landskabsarkitekter, dels for at støtte op om jeres gode arbejde og vores faglige fællesskab, og dels for at få erfaring og ny viden indenfor faget. Udover tilbuddet om forskellige spændende events og kurser, er der meget inspiration at hente i magasinet landskab, som er fyldt med relevante projekter og smukke illustrationer og som hele tiden udvider vores kendskab til måder at gribe landskabsarkitektur an på.
Kontakt Caroline eller Pernille på LinkedIn.
Læs hele Caroline og Pernilles speciale ‘Nature Park Nordhavn‘
Flere portrætter
Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR
Læs mere