Ugens sponsortip fra Out-Sider

AKTUELT / 23.01.23

Naturkraft ved Ringkøbing. Foto: Out-sider

Solcelledrevet lys leder besøgende rundt i Naturkraft

I det nye vestjyske natur- og oplevelsesområde, Naturkraft, ved Ringkøbing, sættes naturens fascinerende kræfter i spil, og meningen er at øge gæsternes bevidsthed om naturens sammenhænge gennem leg og oplevelser. Placeringen midt på den vestjyske hede har stillet krav til, at design og arkitektur ikke spolerer områdets natur. Det er landskabsarkitekterne SLA, der har tegnet det nye natur- og oplevelsesområde. I belysningen er der arbejdet med solcelledrevet lys, der på landskabets egne præmisser leder de besøgende gennem det smukke, åbne landskab uden at spolere det særlige ved området med kabler og elinstallationer. De små solcelleunits – Point Sun fra out-sider – er monteret enten på toppen eller på siden af hegnspæle langs med stier i området. De sørger for, at der er tilstrækkeligt lys til, at man trygt kan færdes, uden at belysningen påvirker oplevelsen af stjernehimlen over landskabet i de mørke timer.

“Det var vigtigt for os, at designet tog udgangspunkt i de lokale forhold og naturen. Den lille solcelle-unit muliggjorde ønsket om at bruge hegnspæle, som i forvejen ses mange steder i det vestjyske område,” fortæller Sune Rieper fra SLA arkitekter, og peger på den lille lysenhed, der i Naturkraft-projektet er monteret på hegnspælene på enten toppen eller siden af pælen. “Det var kun muligt at bruge hegnspæle, fordi Point Sun er solcelledrevet. Kabler fungerer ikke sammen med en hegnspæl, da de skal gemmes i et rør. Derfor afslører designet også, at der er anvendt solcelledrevet lys. Som landskabsarkitekt er det en stor frihed at have.”

Bygherre: Fonden Naturkraft, landskabsarkitekter: SLA, arkitekter: Designledende arkitekt Thøgersen & Stouby, solcellelys: out-sider.

Mere om Point Sun på out-sider´s hjemmeside 

Foto: Out-sider

Foto: Out-sider

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >