Tag med til BIM World Copenhagen
AKTUELT / 04.09.24

Foto: GRAPHISOFT
Til september kan medlemmer af Danske Landskabsarkitekter komme gratis på BIM World Copenhagen, som over to dage sætter fokus på digitalisering og den grønne omstilling
18. – 19. september løber BIM World Copenhagen af stablen i K.B. Hallen, hvor du gennem eksempler og viden fra anerkendte eksperter, kan opleve hvordan digitalisering kan gøre en afgørende forskel for dine projekters udformning og resultat.
Kom gratis på BIM World Copenhagen
BIM og digitalisering bliver i stigende grad en del af landskabsarkitekternes hverdag – og med god grund for der er mange fordele for landskabsarkitekter i at gøre BIM til en integreret del af deres workflow.
I samarbejde med vores sponsor GRAPHISOFT Center Danmark, der er distributør af Archicad, et af de mest udbredte BIM-programmer blandt landskabsarkitekter, tilbyder vi medlemmer af Danske Landskabsarkitekter 100% rabat på billetprisen.
Hvis du vil gratis på BIM World Copenhagen og blive klogere på digitalisering, den grønne omstilling og BIM, skal du tilmelde dig GRAPHISOFT Center Danmarks nyhedsbrev – så får du automatisk en rabat-kode. Du sparer således 1.350 kroner.
Alternativt er du velkommen til at kontakte sekretariatet på [email protected] – så giver vi dig rabatkoden
LCA for Landskabsarkitekter
Sammen med LYTT Architecture har GRAPHISOFT Center Danmark udviklet en metodik til LCA-beregninger på landskabsprojekter.
Torsdag d. 19. september klokken 15.20 lancerer Karen Marie Fisker Langkjer, partner og Sustainability Manager, og Frank Pedersen, landskabsarkitekt og projektleder hos LYTT Architecture, deres fælles udviklingsprojekt under titlen Exploring LCA in Landscape Architecture på BIM World Copenhagen.
Læs hele pressemeddelelsen her
Mød GRAPHISOFT Center Danmark
GRAPHISOFT Center Danmark deler stand med Nemetschek Gruppen, der bland andet står bag programmer som Archicad, Bluebeam, Solibri og dRofus. Nemetschek er Premium Partner på BIM World, og er sammen med GRAPHISOFT Center Danmark involverede i paneldebat om AI og præsentation af DesignLCA. Slå vejen forbi deres stand og få en kop god kaffe fra Damn Good Coffee Company og masser af kølige eftermiddags-drinks som afslutning på konferencens første dag.
BIM World Copenhagen afholdes af teamet bag blandt andet Building Green, Build for Biodiversity og Build in Wood.
Nyheder

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund
Læs mere