Landskabsarkitekter sætter billeder på fremtidens landskab, hvor vandet løber frit

Den grønne trepartsaftale danner grundlag for en historisk omlægning af landskabet, hvor 15% af landbrugsjorden skal genoprettes til uberørt natur. Samtidig står vi i en situation, hvor 600.000 boliger er truet af vand*. Det skal vi finde nogle gode langsigtede løsninger på, der udnytter potentialet for at skabe et robust og bæredygtigt landskab for nuværende og kommende generationer.

Og hvordan gør man så det?

Det har Arkitektforeningen, med støtte fra Dreyers Fond, bedt tre tværfaglige teams give deres bud på. Som en del af et større projekt med titlen ”Vandets Veje”, har de tre teams arbejdet med udviklingsscenarier for tre områder i Danmark: Skjern Å-systemet, Grenåens vandopland ved Kolindsund samt delvandopland Kornerup syd for Roskilde. Alle områder, som allerede har store udfordringer med vand. Teamene består af arkitekter og landskabsarkitekter, som har allieret sig med biologer, geologer, urbane designere, landbrugskonsulenter, miljøplanlæggere, kunsthistorikere m.fl.

Opgaven lød: Hvordan kan de tre områder omdannes til naturrige og attraktive områder for bosætning og lokal dyrkning af fødevarer, hvis vi i stedet for at bekæmpe vandet, lader det flyde frit? Det er der kommet tre interessante scenarier ud af.

“Det vigtigste er, at de kommuner, der er eller bliver udfordret af vand, kommer i gang med at planlægge omstillingen nu.”

fortæller Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.

Positive billeder på fremtiden

Fælles for de tre scenarier er, at de kigger ind i en gradvis omdannelse frem mod 2050 og sætter billeder på, hvordan de danske landskaber kan forme sig i fremtiden. Nogle steder omlægges landbrugsarealer gradvist til vådområder og vild natur. Andre steder omstilles til nye dyrkningsformer og afgrøder, der gror godt i vandrige områder, som f.eks. tagrør til byggeriet, pil, kæruld, muslinger og ris. Langs marker etableres diger for at beskytte dyrkningsbare områder mod vandet – samtidig fungerer de som stier, der giver adgang til aktivt udeliv i de frodige landskaber. Træer med sugende effekt plantes langs randområderne mellem by og land med åbninger, der skaber lange kig ud over landskabets vider.

I landsbyerne arbejdes der med renovering og transformation af byhuse og gårde, som ofte er af god håndværksmæssig og arkitektonisk kvalitet. Og gamle lader og industribygninger omdannes nænsomt til nye formål. Scenarierne for de tre vandoplande byder desuden på analyser af vand- og naturtilstande og helt konkrete redskaber til gradvis planlægning af omstillingen.

”Den arealplanlægning, som vi står overfor i de kommende år, er utrolig kompleks og kræver, at vi går til det med omtanke – og med respekt både for naturen, landsbybefolkningen og jordejerne. De tre tværfaglige hold, har grebet opgaven an ud fra en helhedstilgang og en forståelse for de mange interesser, der er i spil – og at vi skal skynde os langsomt. Det vigtigste er, at de kommuner, der er eller bliver udfordret af vand, kommer i gang med at planlægge omstillingen nu. Det håber vi, at de tre scenarier kan inspirere til,” fortæller Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.

De tre visionsscenarier er ikke direkte anvisninger, som kan udføres 1:1, men skal ses som inspirationsoplæg til både de kommuner, der har en andel i de tre vandoplande, og til andre områder, der er udfordret af vand.

Kolindsund – Tilbage til fremtiden

Schønherr 

Midt på Djursland er Kolindsunds drænede landskab blevet centrum for diskussionen om mere plads til naturen, da området har stort potentiale for biodiversitet, CO2-reduktion og miljøforbedringer. Kolindsund indtager derfor en særlig plads i den grønne trepartsforhandling.

Et tværfagligt hold med Schønherr landskabsarkitekter i spidsen har udviklet en vision for områdets transformation. Omdannelsen tager udgangspunkt i det eksisterende kulturlandskab, som gentænkes, så naturen og fortidens spor – samt nutidens teknologier, kan eksistere side om side. Dette indebærer en gradvis tilbagevenden til et mere naturligt landskab, der både håndterer klimaforandringer og skaber nye muligheder for biodiversitet, rekreation samt bæredygtig landbrugsdrift og et moderne, attraktivt liv i landsbyerne. Samtidig indeholder scenariet forskellige forslag til, hvordan den gradvise omdannelse kan ske, for både at få jordejerne og områdets beboere til at tage ejerskab.

Se hele forslaget

Skjern Å – Med vand skal land genoplives

SLA

”Med vand skal land genoplives” er udviklet af et tværfagligt tema ledet af de interdisciplinære naturdesignere SLA. Scenariet tager udgangspunkt i Skjern Å og viser, hvordan vi kan vende tilbagegangen i biodiversitet ved at give plads til vandets naturlige bevægelser i Danmarks største vandopland, som strækker sig over 5 procent af Danmarks areal og på tværs af otte kommuner: Silkeborg, Vejle, Hedensted, Ikast-Brande, Herning, Ringkøbing-Skjern, Billund og Varde.” Som en del af scenariet ”Med vand skal land genoplives” har holdet bag udviklet ”Det Blå Potentialekort”, som et planlægningsredskab, der kortlægger områdets vandstande og kobler det med potentialet for naturgenopretning, regenerativt landbrug og nye bosætningsmuligheder. Scenariet præsenterer tre illustrative omstillingsprocesser – Levende land, Levested og Levebrød – som viser, hvordan nye sammenhænge mellem natur, bæredygtig bosætning og nye erhverv kan skabes. Landsbyer får nyt liv gennem nye bæredygtige boformer, hvor lokale beboere kan være en aktiv del af transformationen, mens nye erhverv som naturturisme og bæredygtige landbrugsformer skaber arbejdspladser

Se hele forslaget

Delvandopland Kornerup å og Ramsødalen syd for Roskilde – Øhjem

Tredje Natur

I visionsscenariet ”Øhjem” er der særligt fokus på en sammenhængende omstilling i hovedstadsområdets grønne kiler, der integrerer mennesker og natur på en måde, hvor de to sameksisterer. Hovedstadsregionen forventes at vokse med 200.000 nye beboere frem mod 2045 og der er rift om arealerne og skærpede krav til et fremtidssikret opland. Det kalder derfor både på genopretning af vandets kredsløb og udvikling af nye produktions- og bosættelsesformer i tæt samspil med den omgivende natur.

I Ramsødalen syd for Roskilde, der udgør hjerte i forslagets 25 km grønne og blå stræk fra Roskilde Fjord til Køge Bugt, lukkes dræn og vådområder genskabes. Derved håndteres fremtidige oversvømmelser, mens rekreative muligheder og biodiversitet kan øges. Omlægningen af arealerne skaber plads til, at erhverv, beboelse og turisme kan udvikles side om side i naturnære omgivelser. Visionen illustrerer, hvordan Ramsødalen kan genskabes med nye, inkluderende landsbyfællesskaber, regenerativt landbrug og højteknologisk fødevareproduktion i en stadigt voksende hovedstadsregion. ”Øhjem” er udviklet af et tværfagligt team ledet af arkitektkontoret Tredje Natur.

Se hele forslaget

Et historisk perspektiv på fremtidens landskaber

Ud over billedrige visioner for fremtidens landskaber, praktiske redskaber og strategier for omlægningen, indeholder scenarierne et kultur-, natur, og lokalhistorisk perspektiv på de tre konkrete områder. Dette giver en dybere forståelse af landskabernes udvikling og understøtter beslutningstagere og lokalbefolkningen i at forme en fremtid, der respekterer og bygger videre på stedernes identitet og fortidens strukturer og erfaringer.