Beretning fra Landskabs Redaktionsudvalg v/Margrethe Holmberg

AKTUELT / 06.03.23

Redaktionsudvalget ved Valdemarsegen. Fra årets studietur. Foto: Margrethe Holmberg

Som optakt til launch af Danske Landskabsarkitekters årsberetning, der udkommer i denne måned, bringer vi et udvalg af de mange beretninger, som er med i Kureren. Læs med når Landskabs redaktionsudvalg beretter

I 2022 har der været afholdt fire møder i redaktionsudvalget samt en studietur og et seminar med efterfølgende middag.

I årets løb er udgivet i alt otte numre, heraf et temanummer om havet, et om detaljer i landskabsfaget og et temanummer om Lolland, Falster og Møn. Biodiversitet, mangfoldighed og cirkulær økonomi har været relevante og velbelyste emner. Formatet: Spørg biologen, er i 2022 blevet en fast del af bladet.

Alle redaktionsudvalgsmøder har været både fysiske og virtuelle, så redaktionsmedlemmer fra de øvrige Nordiske lande kan deltage sammen med medlemmer fra Århus, Vordingborg og København.

Årets studietur, gik som sidste år gik til landsdele i Danmark, denne gang til Lolland, Falster og Møn. Artikler fra studieturen blev samlet i Landskab nr. 5.

Redaktionsudvalget har på møderne bidraget med idéudvikling omkring faglige emner, valg af temaer og fokusnumre og de enkelte medlemmer har hjulpet med at finde skribenter eller selv leveret artikler, interviews og anmeldelser. I år blev der arrangeret et skov-seminar, som fandt sted i 5. juni-fondens skolestue på Arboretet. Her holdt udvalget en workshop og tre oplæg om skov belyst fra forskellige vinkler. Seminaret dannede inspiration og input til indholdet i de to første numre af Landskab i 2023.

Medlemmer af Landskabs redaktionsudvalget 2022 (marts 2022-marts 2023)

Margrethe Holmberg (forps.), Line Stybe Vestergaard, Mette Juhl Jessen, Christian Kamp Iversen, Bente Ulrikke Weinreich, Lise H. Thorsen, Anja Boserup. Nordisk repræsentation: Nita Miinalainen (Finland), Sabina Richter (Sverige), Ulla R. Pedersen (Island) og Maja Kozak Dehlin (Norge). Studenterrepræsentant Caroline Thorup Toftild.

Redaktionsudvalgets opgave

Ifølge vedtægterne har udvalget følgende opgave:

”Redaktionsudvalget skal varetage, at Landskabs form og indhold er af høj kvalitet, og at tidsskriftet afspejler alsidighed. Landskab skal kunne virke som fagets ansigt udadtil og indadtil fungere som inspiration for fagets udøvere”.


Opfordring fra redaktionsudvalget

Landskab er medlemmernes blad og alle opfordres til at bidrage med indhold til bladet. Har man en ide til en artikel eller en boganmeldelse kan det anbefales, at tage kontakt til redaktør Christina Capetillo [email protected].

Redaktionsudvalget på studietur til Bøtø Skov. Foto: Margrethe Holmberg

Tilmeld dig årets generalforsamling

Danske Landskabsarkitekter indkalder til ordinær generalforsamling fredag den 24. marts 2023 kl. 16:00

I år er der valg til fire bestyrelses– og to suppleantposter samt én studenterpost. Derudover er der valg til parlamentarisk revisor og revisorsuppleant, to udvalgs- og én suppleantpost til LANDSKAB redaktionsudvalg og én post til bedømmelsesudvalget (privat ansat). Alle MDL’er er velkommen til at stille op til valg.

Og som altid byder dagen også på en spændende festforelæsning!

Læs mere her

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >