IFLA Europe byder Europarådets vedtagelse af Naturgenopretningsloven velkommen

Naturgenopretningsloven er et betydeligt skridt mod at opnå EU’s biodiversitetsstrategi for 2030, som omfatter ambitiøse mål såsom genopretning af 30% af Europas nedbrudte økosystemer. Den pålægger medlemsstaterne at udvikle og implementere genopretningsplaner for forskellige økosystemer, herunder skove, vådområder, tørvegrave og marine miljøer. Loven understreger også vigtigheden af at integrere naturgenopretning i andre sektorer såsom landbrug, skovbrug og byplanlægning.

“The Nature Recovery Law is acknowledging the importance of restoration of our natural systems and the need to secure the conservation, development, and management of our landscapes to ensure climate resilience, as an extension of the European Green Deal and the new European Bauhaus Declaration.” udtalte Katerina Gkoltsiou, præsident for IFLA Europe.

Landskabsarkitekter besidder ekspertisen til at designe og forvalte landskaber, der forbedrer økologisk integritet og tilbyder bæredygtige fordele for samfundet. Deres involvering er afgørende for at skabe multifunktionelle landskaber, der støtter biodiversitet, forbedrer klimaresiliens og øger livskvaliteten for Europas borgere.

Vedtagelsen af Naturgenopretningsloven markerer et afgørende øjeblik i Europas bestræbelser på at bekæmpe miljønedbrydning og fremme en mere bæredygtig og biodivers fremtid. IFLA Europes støtte understreger vigtigheden af tværfagligt samarbejde for at nå de ambitiøse genopretningsmål, som lovgivningen fastsætter.

Næste skridt

Under de nye regler skal medlemsstaterne planlægge og indsende nationale genopretningsplaner til Kommissionen for at vise, hvordan de vil opfylde målene. De skal også overvåge og rapportere om deres fremskridt baseret på EU-omfattende biodiversitetsindikatorer. Forordningen vil nu blive offentliggjort i EU’s officielle tidende og træde i kraft. Den vil blive direkte anvendelig i alle medlemsstater.

Indtil 2033 vil Kommissionen gennemgå anvendelsen af forordningen og dens virkninger på landbrugs-, fiskeri- og skovbrugssektorerne samt dens bredere socioøkonomiske virkninger.

Vedtagelsen af naturgenopretningsloven indebærer følgende:

Genopretning af land- og havøkosystemer

De nye regler vil hjælpe med at genoprette nedbrudte økosystemer på tværs af medlemsstaternes land- og havområder, opnå EU’s overordnede mål om klimabegrænsning og -tilpasning samt forbedre fødevaresikkerheden.

Forordningen pålægger medlemsstaterne at etablere og implementere foranstaltninger til fælles genopretning, som et EU-mål, af mindst 20% af EU’s land- og havområder inden 2030.

Forordningen dækker en række terrestriske, kyst- og ferskvandsekosystemer, skov-, landbrugs- og byøkosystemer, herunder vådområder, græsmarker, skove, floder og søer samt marine økosystemer, herunder søgræs og svamp og koraller.

Indtil 2030 vil medlemsstaterne prioritere Natura 2000-områder, når de implementerer genopretningsforanstaltninger.

På levesteder, der betragtes som i dårlig stand, som anført i forordningen, vil medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at genoprette:
Medlemsstaterne vil gøre en indsats for at forhindre betydelig forringelse af områder, der:
I de seneste årtier er antallet og diversiteten af vilde insektbestøvere i Europa faldet dramatisk. For at imødegå dette indfører forordningen specifikke krav til foranstaltninger til at vende tilbagegangen i bestøverpopulationerne senest i 2030.

Forordningen fastsætter specifikke krav til forskellige typer af økosystemer, herunder landbrugsjord, skove og urbane økosystemer.

• mindst 30% inden 2030
• mindst 60% inden 2040
• mindst 90% inden 2050

Ikke-forringelsesbestræbelser

• har nået god stand takket være genopretning
• være vært for de terrestriske og marine habitater, der er angivet i forordningen

Beskyttelse af bestøvere

Økosystemspecifikke tiltag

Medlemsstaterne vil implementere tiltag med henblik på at forbedre to ud af disse tre indikatorer: fuglebestand på græsenge, organisk kulstoflagre i mineraljorde på landbrugsarealer og andelen af landbrugsjord med landskabsfunktioner med høj biodiversitet. Øget bestand af skovfugle og sikring af, at der ikke sker nettotab af urbane grønne områder og trækronedække frem til udgangen af 2030, er også centrale mål i denne nye lov.

Medlemsstaterne vil implementere tiltag med henblik på at genoprette drænede tørveområder og hjælpe med at plante mindst tre milliarder ekstra træer inden 2030 på EU-plan. For at omdanne mindst 25.000 km floder til fritstrømmende floder inden 2030 vil medlemsstaterne fjerne menneskeskabte barrierer for forbindelsen mellem overfladevand.

Nationale genopretningsplaner

Under de nye regler skal medlemsstaterne planlægge fremad og indsende nationale genopretningsplaner til Kommissionen, der viser, hvordan de vil opfylde målene. De skal også overvåge og rapportere om deres fremskridt baseret på EU-omfattende biodiversitetsindikatorer.

Forordningen vil nu blive offentliggjort i EU’s Officielle Tidende og træde i kraft. Den vil blive direkte anvendelig i alle medlemsstater.

Næste skridt

Inden 2033 vil Kommissionen gennemgå anvendelsen af forordningen og dens virkninger på landbrugs-, fiskeri- og skovbrugssektorerne samt dens bredere socioøkonomiske virkninger.

Læs mere