Guided tur til Sprogø med Fynske Planlæggere

AKTUELT / 02.05.23

Sprogø. Foto: VisitDenmark

Kom med en tur til Sprogø – en enestående og fredet ø i centrum af mere end tusind års danmarkshistorie. Her er unik flora og fauna, historiske fortidsminder og moderne tekniske installationer

Sprogø har igennem tiderne spillet en central rolle i danmarkshistorien. Lige fra Valdemars Borg blev anlagt på Sprogø som en del af Danmarks forsvar mod Venderne, til i dag, som transportkorridor via Storebæltsforbindelsen.

Grundet sin isolerede placering i Storebælt, har Sprogø også givet liv til et helt enestående dyre- og planteliv, som ikke findes andre steder.

Herudover har den danske stat tidligere brugt Sprogø til at adskille ’letfærdige og løsagtige’ piger og kvinder fra ’den anstændige del’ af befolkningen.

Vi skal ud og gå i området, så husk påklædning der passer til vejret.

Dato: Søndag den 18. juni 2023
Tid: Kl. 10.00-13.30 (cirka)
Sted: Nyborg Station
Antal deltagere: Maks. 45 deltagere
Tilmelding: Kan ske fra 2. maj 2023 og senest 9. juni

Turen er arrangeret af Fynske Planlæggere

Læs mere om arrangementet her

Danske Landskabsarkitekter er medlem af Fynske Planlæggere, og alle vores medlemmer er velkomne til at deltage. Arrangementet er gratis men kræver tilmelding.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >