Generalforsamling 2017
AKTUELT / 29.03.17

En vellykket festforelæsning, udnævnelse af æresmedlem og generalforsamling lagde en god stemning for dagen
Engagement fra både bestyrelse og medlemmer
En vellykket festforelæsning, udnævnelse af æresmedlem og generalforsamling lagde en god stemning for dagen
Den 24. marts bød formand Susanne Renée Grunkin velkommen til Danske Landskabsarkitekter årlige generalforsamling. Omkring 60 medlemmer var samlet i tårnet på Lindevangs Allé 2 på Frederiksberg. Generalforsamlingen er en anledning til at mødes og være sammen om faget, og i år havde vi inviteret landskabsarkitekt MDL Sonja Poll som festforelæser. I en tætpakket sal fortalte Sonja om sin far, den ikoniske landskabsarkitekt C.Th. Sørensen (1893-1979). Kunsthistoriker og forsker i landskabsarkitektur ved Københavns Universitet Svava Riesto indledte dagen med at perspektivere historien og spinde en tråd op til nutiden – og fremtiden. Havde du ikke mulighed for at deltage, kan du senere se forelæsningen på vores egen YouTube kanal. Vi giver lyd, når videoen er lagt op. Dernæst fulgte en herlig oplevelse med udnævnelse af foreningens nye æresmedlem Sonja Poll. Den gode stemning fik indflydelse på resten af dagen.
Det vi har nået i år i foreningen, kan du læse om i årsskriftet Kureren 2017. Også virksomhedsplanen for 2017-18 blev fremlagt og efterfølgende godkendt. Den er bestyrelsens styringsværktøj for det kommende års arbejde. Ud over de to indsatsområder, der refererer direkte til DL’s vedtægter, bliver det tredje indsatsområde i år VIDEN OG UDDANNELSE. En mindre kontingentstigning på 4,5% blev vedtaget.
To emner gav anledning til en lidt længere drøftelse: situationen for vores tidsskrift LANDSKAB og situationen for vores uddannelser. Dette vil formanden uddybe i næste nummer af LANDSKAB samt her på siden. Derudover følger også referat fra generalforsamlingen.
Daglig leder af DL´s sekretariat Lillan Thomsen ønskede til slut tillykke med valget til både Generalforsamlingen og bestyrelse. Hun glæde sig over det store engagement og ikke mindst det frugtbare og inspirerende samarbejde med bestyrelse og specielt vores formand Susanne Renée Grunkin.
Den nye bestyrelse er:
- Elzélina Van Melle, EVM Landskab (genvalgt for 2017-19)
- Jakob Sandell Sørensen, Schønherr (valgt for 2016-18)
- Lise Kloster Bro, COWI (valgt for 2016-18)
- Louise Irminger Axholm, Danielsen Urban Landscape (genvalgt for 2017-19)
- Ole Mouritsen, lektor emeritus Arkitektskolen Aarhus (suppleant genvalgt for 2017-18)
- Philip Dahlerup Christensen, Niels Lützen Landskabsarkitekter (suppleant genvalgt for 2017-18)
- Susanne Renée Grunkin, JJW Arkitekter (genvalgt for 2017-19)
- Tine Vogt, GHB Landskabsarkitekter (valgt for 2016-18)
- Thomas Juel Clemmensen, Arkitektskolen Aarhus (valgt for 2016-18)
- Thomas L. Pedersen, studenterrepræsentant fra KBH Universitet (nyvalgt for 2017-19)
Generalforsamlingen blev afsluttet med middag i Akademikerhuset, hvor vi fortsatte med bobler og et højt hurra for vores nye æresmedlem Sonja Poll.
Du kan se stemningsbilleder fra dagen på vores Facebook profil.
Foto: Formand Susanne Renée Grunkin og Sonja Poll (th) der lige er udnævnt som æresmedlem i Danske Landskabsarkitekter. Fotograf: Tine Gils
Nyheder

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund
Læs mere