Foreningen Hovedstandens Forskønnelse inviterer på forårsarrangementer 2025

Richshuset, tegnet af arkitekten Alf Clock-Clausen og opført i årene 1934-36, er en af Københavns sjældne og fine Art Deco bygninger.

Den er især kendt og elsket for billedhuggeren Einar Utzon-Francks forgyldte vejrpiger i bygningens hjørnetårn: cykelpigen, der varsler sol og pigen med hunden og paraplyen, der varsler regn.

Sammen med det imponerende termometer i neonrør, der løber i hele bygningens højde, er pigerne en af byens mest vellykkede udsmykninger i det offentlige rum, en kunstnerisk vejrstation på den store rådhusplads! Men selvom vi er mange, som husker de gyldne vejrpiger der skiftede plads afhængigt af vejrliget, har de faktisk ikke vist sig i mere end tre årtier. Dertil var de i for dårlig forfatning, ja, de tålte ikke vejr og vind.

Det er der nu lavet om på. Vejrpigerne kører igen. Hele Utzon-Francks værk er, takket være Ejendomsaktieselskabet Paraplyen, som ejes af Familien Kauffmann, blevet forbilledligt restaureret af Total Metal ved Mikkel Segal, skiltefirmaet Sign Partner, Gentofte Maleren, som har stået for forgyldningen, samt arkitekt Marianne Tuxen, som har stået for belysningen.

I det nordvestlige kvarter i København har Bikubenfonden købt en gammel industribygning, som har gennemgået en transformation ud fra et princip om, at bygningen skal genanvende sig selv. Bygningen står nu færdig og klar til at tage imod et community og professionelt fællesskab, der arbejder for at skabe positive forandringer i samfundet.

En bygning der genanvender sig selv. Et hold bestående af pihlmann architects, entreprenørvirksomheden Hoffmann A/5, ABC Rådgivende Ingeniører og Bikubenfonden har igennem flere år været i gang for fuldt blus med at bruge så mange eksisterende materialer som muligt og omdanne dem: Loft er blevet til trapper, facade er blevet til gulv og gamle døre er makuleret og lavet om til nye borde.

Transformationen der forvandler en tidligere fabrik fra 196oerne til et åbent community hub, fokuserer på konceptet om selvgenbrug i bygningen. Hvert lag af strukturen, selv dem, der traditionelt anses for ubetydelige, ses som et aktiv. Meget af det eksisterende materiale er blevet bevaret, genanvendt i henhold til dets iboende kvaliteter.

Transformationen fremhæver pragmatisk genbrug af materialer og komponenter og udforsker den arkitektoniske værdi af de allerede eksisterende materialer og bygningsdele. En del af beton loftkonstruktionen er skåret ned og genanvendt som ny indvendig hovedtrappe. Facader reorganiseret i fortovet, døre ændret til møbler. Som følge heraf opstår en uformel arkitektur, præget af subtraktion snarere end tilføjelse, afslørende ekkoer af dens oprindelse. Bygningens arkitektoniske arv er intuitivt anerkendt og genoplivet inden for et cyklisk system.