BIM for landskabsarkitekter: Gratis kursus for studerende og nyuddannede 2024

AKTUELT / 18.09.24

12., 13. og 14. november har landskabsarkitekturstuderende og nyuddannede landskabsarkitekter MDL’er mulighed for at komme på gratis Archicad-kursus. Mange landskabstegnestuer er i fuld gang med at implementere BIM, hvor Archicad ofte er det foretrukne BIM-program. Det skyldes ikke mindst, at integrationen af Archicad og LAND4 er en oplagt kombination, som understøtter landskabsarkitekters særlige metoder og behov.

Gratis kursus i BIM for landskabsarkitekter for studerende og nyuddannede

I samarbejde med Danske Landskabsarkitekter og Land Software afholder GRAPHISOFT Center Danmark d. 12. – 14. november 2024 et 3-dages kursus i BIM for landskabsarkitekter.

Kurset er gratis for studerende og nyuddannede medlemmer af Danske Landskabsarkitekter.*

På BIM for landskabsarkitekter kommer du igennem de grundlæggende funktioner i Archicad  – vinklet til landskabsarkitekternes behov. Der er derudover afsat en hel dag til LAND4 for Archicad, som blandt andet gør det muligt at arbejde med kotering og andre landskabsfaglige discipliner.

Emner, du bliver klogere på, er blandt andet:

  • Skitsering og volumenstudier
  • Visualisering af 3D-modellen
  • Projektering og detaljetegninger
  • Import af DWG som Xref, samt overføring af højdekurver
  • Grundig introduktion til Mesh-værktøjet
  • BIM-objekter til beplantning og byrumsinventar
  • Kotering af terræn i 2D og modellering i 3D med LAND4
  • Håndtering af nulpunkter i forhold til landskoordinat
  • LAND4 for Archicad
  • IFC-udveksling med 2 forskellige nulpunkter

Tid og sted

BIM for landskabsarkitekter for studerende løber af stablen tirsdag d. 12. til torsdag d. 14. november 2024 klokken 9 – 16 hos GRAPHISOFT Center Danmark, Rentemestervej 62, 2400 København NV.

Danske Landskabsarkitekter står for frokost og drikkevarer.

Du skal medbringe egen computer med den gratis studieversion af Archicad, du downloader her.

Læs mere om BIM for Landskabsarkitekter her

Det er gratis at deltage, og der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter først til mølle-princippet.

Du tilmelder dig via dit medlemslogin her 

Bemærk at ved framelding 24 timer inden kursusstart, opkræver vi et no-show gebyr på 500 kroner.

* For at kunne deltage i BIM for landskabsarkitekter for studerende og nyuddannede, skal du være medlem af Danske Landskabsarkitekter. Derudover skal du enten studere landskabsarkitektur eller have taget afgang som landskabsarkitekt sommer 2024 eller vinter 2023/2024 og endnu ikke have fået job som landskabsarkitekt.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >