Sponsortip fra Zurface: Bliv stærkere i produktkendskabet med 3D teksturpakker fra Zurface

AKTUELT / 12.03.25

Blå Rønne (Brændt) og Grigio Bottargp teksturer side om side @ Zurface

Med superskarpe 3D teksturpakker på specifikke sten, er arkitekten forberedt i dialogen med byg- herre, når I sammen skal vælge produkter

Slut med ”uld i mund”, når bygherre efter en vellykket præsentation spørger ind til den smukke sten. Med 3D tekstur- pakker klæder Zurface arkitekten på til dialogen med kunden på produktniveau, så de nemt kan benytte, den sten, arkitekten har gjort sig umage for at finde.

”Med det meget høje niveau og den detaljegrad, som Zurfaces teksturpakker er udarbejdet med, giver det os en virke- lig fin mulighed for at henvise direkte til produktet i snakken med bygherre”, fortæller Thomas Mørup Jensen, arkitekt MAA fra Friis & Moltke og fortsætter:

”Jeg kan jo sagtens anvende en superflot sten, som jeg har fundet på en dertil indrettet platform, men når bygherre så spørger ind til den, så er det bedst, hvis jeg også ved, hvor man kan købe den, hvad prisniveauet er, eller hvad den kan holde til. Teksturpakkerne fra Zurface er en fin brobygger mellem produktet, os og bygherre”.

3D teksturpakkerne fra Zurface, der er PBR-filer, er indtil videre udarbejdet i 6 forskellige sten, med op til 2 forskellige overflader. Formatet er faldende længder x 300 mm og da teksturpakkerne også indeholder fugemønster i forbandt, er udgangspunktet for anvendelse gulvarealer eller belægning.

Både han og Sarah Ghobani fra Sølvsten Arkitektur er enige om, at når filerne er så skarpe og materialet er så stort, som det Zurface har produceret, så kan de seamless lave virkelig store arealer, uden at man får gentagelser i stenen. Det optimerer oplevelsen af visualiseringen.

Friis og Moltkes arbejde med teksturpakker i den 6K opløsning, som Zurface tilbyder, foregår ved at selve filerne an- vendes i større projekter, der kræver en høj grad af detaljering. Ved skitsearbejde bruger de filerne som grundlag for at smide jpg-filen i Photoshop og så hapse mindre filer ud af Photoshop.

På tegnestuen Nikolova i København har teksturpakkerne vist, hvor meget overfladebehandlingen betyder for stenens fremtræden. En feature som ikke er at finde i de ordinære teksturpakker, Alexandra Nikolova sædvanligvis arbejder med.

3D Teksturpakker fra Zurface kan downloades gratis her

Teksturpakkerne findes i hhv Blå Rønne, Helletsbakke, Paradis, Moseløkke, Alta og Grigio Bottarga.

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >