Indkaldelse til Danske Landskabsarkitekters ordinære generalforsamling 2025

AKTUELT / 05.02.25

Danske Landskabsarkitekters bestyrelse. Fra venstre: Stephan Gustin, Freja Løgager Kynde, Catrine Hancke, Martin Hedevang Andersen, Matthew Poot, Rikke Kastoft, Ruben Utke Acs, Marina Rets & Emilie Kjeldsen Kjær. Ikke til stede: Lise Hansen Thorsen. @ Henriette Dan Bonde

Hermed indkaldes til generalforsamling d. 28. marts 2025. I år holder vi generalforsamlingen på Aarhus Arkitektskole, og i samarbejde med arkitektskolen har vi inviteret den prisbelønnede catalanske landskabsarkitekt Martí Franch Battlori

I år er der valg til tre bestyrelses- og to suppleantposter samt en post som studenterrepræsentant. Derudover er der valg til to udvalgs- og én suppleantpost til Landskab redaktionsudvalg samt én post til bedømmelsesudvalget (privat ansat). Posten som international IFLA/IFLA Europe delegat er også på valg. Det samme er posten til parlamentarisk revisor og revisorsuppleant. Alle MDL’ere er velkommen til at stille op til valg.

Generalforsamlingen løber af stablen på Aarhus Arkitektskole, og i samarbejde med arkitektskolen har vi inviteret den prisbelønnede catalanske landskabsarkitekt Martí Franch Battlori til Danmark.

Se yderligere præsentation af Marti Franch her, og tilmeld dig masterclass her

Efter generalforsamlingen er der fælles middag på restaurant GODS. Det koster 350 kr. at deltage i middagen inkl. drikkevarer. Betaling sker med kontingentopkrævningen for 2. kvartal 2025. Hvis du ønsker vegetarisk menu eller har allergigener kontakt venligst sekretariatet på [email protected]

Officiel indkaldelse kan downloades her
Foreløbig dagsorden kan findes her

Har du forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sekretariatet modtage din henvendelse senest d. 7. marts.

Kom med til generalforsamlingen og mød din forening og dine fagkolleger – vi glæder os til at se dig!


Der arrangeres fælles bustransport fra København til Aarhus tur/retur med afgang kl. 11 v/DGI byen, Ingerslevsgade. Forventet hjemkomst til København kl. 01.30. Det er gratis at hoppe på bussen, men kræver tilmelding.

Tilmeld dig bustransport her

Hvis du kommer vest eller nord for Aarhus, tilbyder DL transportgodtgørelse (standard- og pladsbillet til bus eller tog). Kontakt sekretariatet for yderligere oplysninger.


Program

15.30: Velkomst og præsentation af key-note speaker
15.40: Masterclass med Marti Franch Battlori*
16.30: Pause med forfriskninger
16.50: Generalforsamling del 1
17.50: Pause med vin og snacks
18.10: Generalforsamling del 2 og uddeling af Revling Prisen!
18.40: Oplæg ved Danske Landskabsarkitekters Tænketank – hvem er vi!
19.15: Afslutning
19.30: Middag på restaurant GODS
21.30: Busafgang til København

*Masterclass afholdes af Aarhus Arkitektskole og Danske Landskabsarkitekter i samarbejde og Arkitektskolens studerende er velkommen til forelæsningen. Tilmelding til masterclass foregår seperat fra generalforsamlingen.


Tid, sted og tilmelding

Tid: Fredag d. 28. marts 2025, kl. 15.30 – 19.15. Middag kl. 19.30 – 21.20.
Sted: Arkitektskolen Aarhus, Exners Plads 7, 8000 Aarhus C. (Middag på restaurant GODS.)
Tilmelding: via dit medlemslogin her (Separat tilmelding til generalforsamling, bustransport, masterclass og middag)

Bemærk af hensyn til planlægning er tilmeldingsfrist til GF og middag d. 17. marts

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >