Beretning fra biodiversitetskursus på Molslaboratoriet

AKTUELT / 19.12.23

Morten DD viser rundt i den fascinerende del af Molslaboratoriet, som minder om en gammel urskov. Foto: Maria Henriette Sørensen

Glæd dig til 2024 hvor vi gentager efteruddannelseskurset eksklusivt for medlemmer af Danske Landskabsarkitekter. Læs beretningen fra i år her, og gense programmet for årets kursus, der er udviklet af Danske Landskabsarkitekters bestyrelsesmedlem Tine Gils med indspark fra de øvrige bestyrelsesmedlemmer

Af Maria Henriette Sørensen, DL studentermedhjælp, stud.hort.arch.MDL 

I august 2023 afprøvede vi hos Danske Landskabsarkitekter et nyt format i form af et efteruddannelseskursus, som viste sig at blive så stor en succes, at vi hurtigt måtte oprette et ekstra kursus til alle de medlemmer, der havde skrevet sig på venteliste. Temaet for kurserne på det naturskønne Molslaboratorium var biodiversitet i praksis, og det samlede en bred skare af DL-medlemmer med interesse for, hvordan der kan skabes levesteder i de projekter, vi arbejder med.

Med et superdygtigt undervisningsteam af biologer bestående af Morten DD, Rasmus Ejrnæs, Beate Strandberg, Kristine Kjørup Rasmussen og Jens Reddersen lærte vi bl.a. om, hvad rewilding-projektet på Molslaboratoriet har betydet for biodiversiteten, hvad en biodiversitets-baseline er, hvordan vi måler på biodiversiteten i vores projekter, hvilken betydning byen har for vilde bier samt, hvorfor grønne korridorer både har muligheder og begrænsninger.

Efter to begivenhedsrige dage i felten og bag skoledisken kunne vi vende snuden hjemad med værktøjskassen fyldt med biodiversitetstiltag inspireret af naturen, og vi håber, det vil åbne op for yderligere vidensdeling og tværfagligt samarbejde.

I 2024 gentager vi kurset for medlemmer af Danske Landskabsarkitekter, og vi er også i gang med at brygge på en 2.0-version. Du kan læse mere om sidste sommers kursus her samt se programmet, der er udviklet af DL’s bestyrelsesmedlem Tine Gils med indspark fra de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Altid entusiastiske Morten DD deler ud af sine underholdende anekdoter og fascinerende fortællinger om landskabet på Molslaboratoriet. Foto: Maria Henriette Sørensen

Der går hurtig sport i det, når man sætter 30 landskabsarkitekter til at foto-registrere så mange forskellige urter, som de kan finde på en blomstrende eng og uploade på Arter.dk. Men der er også tid til at studere den smukke citronsommerfugl. Fotos: Maria Henriette Sørensen

Under urtejagten kunne vi ikke lade være med at tage ophold blandt alle vandmynterne, som duftede helt fantastisk og var et rent meditativt frirum. Fotos: Maria Henriette Sørensen

Tv.: Der kigges på frø. Mf.: Kursuskoordinator Tine Gils i gang med luppen. Th.: Oplægsholder Beate Strandberg med en vortebider, en græshoppe der kan bide godt til. Fotos: Maria Henriette Sørensen

Tv.: Vandring i skønt solskin gennem det smukke kuperede terræn. Th.: Spids øjentrøst, som er en af de urter, der gror i ly af gyvel. Fotos: Maria Henriette Sørensen

Et af Molslaboratoriets 22 områder tilfældigt placerede frahegninger, som alle er inddelt i fire felter, hvor der udføres alternative forvaltningsmetoder; vintergræsning, sommergræsning, efterårs-høslæt samt et kontrol-felt. Morten DD fortæller om, hvordan rewilding-projektet allerede på få år har påvirket naturen i form af en meget rigere blomstring af urter. Foto: Maria Henriette Sørensen

Hyggeligt samvær i pauserne nydes blandt andet med kaffe og kage foran de gamle stråtækte bygninger, som også udgør logi under kurset. Foto: Maria Henriette Sørensen

Den afslappede stemning bliver også trukket med ind i klasselokalet, hvor der blandt andet bestemmes møgbiller. Fotos: Maria Henriette Sørensen

Morten DD fortæller om den store strukturelle variation, de græssende dyr har skabt, og vigtigheden af spredte buske i landskabet. Fotos: Maria Henriette Sørensen

Aften ved lyslokningsvæggen, hvor der bliver spottet forskellige sværmere og andre insekter. Fotos: Maria Henriette Sørensen

Tidlig morgentur i klitterne, hvor vi fik nærstuderet den rige flora og spottet sjældne fugle. Fotos: Maria Henriette Sørensen

Djævelsbid, strandsennep og bakke-nellike. Fotos: Maria Henriette Sørensen

Et lille morgen-hvil med udsigt over Ebeltoft Vig. Foto: Maria Henriette Sørensen

Frisk morgen-gåtur i det smukke klit-landskab. Fotos: Maria Henriette Sørensen

Molslaboratoriet er fyldt med hyggelige steder, og det er umuligt ikke at komme helt ned i gear og bare nyde naturens omfavnelse. Foto: Maria Henriette Sørensen

Tv.: Smukke svampeformationer på nedfaldne bøgeblade. Mf.: Regnfan med masser af sværmende insekter. Th.: Der bliver taget fotos, så vi kan registrere de mange fund på Arter.dk. Fotos: Maria Henriette Sørensen

Tv.: Store ørne-bregner på vores gåtur gennem det vilde landskab. Th.: En svirreflue i den fine mjødurt. Fotos: Maria Henriette Sørensen

Her kan du læse mere om sommerens kursus samt se programmet

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >