"De fleste folk har en forestilling af landskabsarkitektur som en serviceydelse, man kan købe til eller fra efter forgodtbefindende, og som står i skyggen af bygningsarkitekturen"

- Stig L. Andersson

Virksomhed: SLA
Lokation: København og Oslo
Antal medarbejdere: 40+

Interview af Ziff Vilhelm Hansen, DL studentermedhjælp / maj 2015

Stig L. Andersson, partner og grundlægger af SLA. DL æresmedlem

Hvorfor beskæftiger du dig med landskabsarkitektur?

I SLA bruger vi normalt ikke termen ”landskabsarkitektur”. Landskabsarkitektur er en term, der udspringer af det byggede miljø: Som noget andet og underlegent i forhold til den ”rigtige” arkitektur – den der handler om bygninger, veje og konstruktioner. I stedet arbejder vi på at redefinere landskabsarkitekturen som det komplementære til bygningsarkitekturen. Kun ved at tænke begge disse to begreber – ”det groede miljø” og ”det byggede miljø” – sammen som ligeværdige, kan man få det fulde billede og den fulde forståelse af hvad ”arkitektur” er.

Det er det byggede miljø, der overvejende har skabt de problemer, vi står overfor i dag. For at løse de problemer, vi har bygget for os selv med velfærdssamfundets udvikling siden 1950´erne, skal vi arbejde med det groede miljø. Det er derfor, jeg beskæftiger mig med det groede.

Hvad arbejder du med for tiden?

Sidste år udstillede jeg i den danske pavillon på den internationale arkitekturbiennale i Venedig med udstillingen Empowerment of Aesthetics. Det var en udstilling, der dokumenterede det danske bidrag til den vestlige verdens modernitet. Udstillingen udfoldede det synspunkt, at den moderne velfærdsstat er funderet på rationalitet, og hvor det æstetiske mangler. Og at vores velfærdsstat altså således kun er en halv løsning.
Dette synspunkt kan jo langt fra udfoldes i én udstilling. Mit arbejde lige nu centrerer sig derfor om at arbejde videre med det synspunkt. Helt konkret hvordan man kan udvikle et æstetisk sprog og en æstetisk designpraksis, hvor værdien og forståelsen af det æstetiske anses som lige værdig og lige vigtig som det rationelle.
Dette folder jeg ud i min forskning som professor i æstetisk design på Københavns Universitet. Og i min praksis på en lang række opgaver såsom Gellerup Bypark i Aarhus, Den Internationale Straffedomstol i Haag, og som den norske regerings rådgiver for genopbygningen af Regjeringskvartalet i Oslo.

Hvad eller hvem inspirerer dig?

Jeg henter primært min inspiration udenfor faget. Jeg har studeret kemi og atom- og kernefysik på DTU, læst japansk kultur som bifag på Københavns Universitet og arkitektur på KADK. Jeg har boet og arbejdet 3 år i Japan og senere i Kina. Det har lært mig meget.

Hvad er den største udfordring for landskabsarkitekturen i dag?

Det er at forstå, at det byggede miljø og det groede miljø er komplementære. Og at gøre de to komplementære størrelser sidestillede i den samlede beskrivelse og praksis af arkitektur. Det kræver at vi som fag griber og begriber relationen mellem det groede og det byggede miljø. For hvad er relationen, egentlig? Og hvad betyder denne relation for den måde, vi skal arbejde med vores fag på? Det er jo meget uhåndgribeligt. Men efter min mening også fuldstændig essentielt hvis vi skal gøre os håb om at kunne bidrage til skabelsen af en hel arkitektur – og på den måde et helt samfund, nu hvor velfærdssamfundet har vist sine begrænsninger og mangler.

Hvilken udvikling ser du inden for faget?

Landskabsarkitekturfaget, sådan som det bliver undervist og praktiseret på Københavns Universitet, er i mine øjne et unikt fag, der kombinerer hardcore naturvidenskabelig grundforskning i det groede miljø med konkret, sanselig, kunstnerisk forslagsstillelse. Det er det eneste sted, hvor arkitekturens iboende komplementaritet mellem det byggede og det groede kan realiseres. Det kan ingen andre fagområder. Så det skal vi blive ved med at udvikle med basis i det groede miljø.

Hvad drømmer du om at udrette i dit arbejdsliv?

Det, jeg allerede er i gang med.

Hvad ved de fleste folk ikke om landskabsarkitektur?

De fleste folk har en forestilling af landskabsarkitektur som en serviceydelse, man kan købe til eller fra efter forgodtbefindende, og som står i skyggen af bygningsarkitekturen. Men landskabsarkitekter har de evner og den viden, der skal til for at løse mange af vores moderne velfærdsstats problemer. Hvorfor ved de fleste folk så ikke det? Tja, det er jo landskabsarkitekternes egen opgave at formidle det.

Har du en yndlingsplante, et yndlingsstof?

Jeg er vild med det groede, vejret og det levende stof.

Foto:
1. Stig L. Andersson. Foto: Mette Gitz-Johansen
2. Stig L. Andersson. Foto: ©La Biennale di Venezia
3. SLA's materialebibliotek 1
4. SKY. Kalvebod Brygge i København. Foto: Torben Petersen
5. Vinderforslaget ’Brug Naturen i Byen’ i konkurrencen om Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads i København. Illustration: SLA
6. Empowerment of Aesthetics. Udstilling i den danske pavillon på arkitekturbiennalen i Venedig 2014. Foto: Jens Lindhe
7. SLA's materialebibliotek 2