"Jeg oplever at flere og flere landskabsopgaver bliver udbudt med et krav om deltagelse fra en bred, tværfaglig projektgruppe. Det synes jeg er spændende, men det betyder også, at hvert fag skal kende sine styrker og svagheder"

- Signe Søe Westergaard

Virksomhed: Thing & Brandt Landskab
Lokation: København
Antal medarbejdere: 8

Interview: Ziff Vilhelm Hansen, landskabsarkitekt MDL, oktober 2015

Signe Søe Westergaard, landskabsarkitekt MDL, arbejder som landskabsarkitekt i København

Hvorfor beskæftiger du dig med landskabsarkitektur?
Jeg husker på gymnasiet, at der var en repræsentant fra KVL, der fortalte om deres studiemuligheder. Og fordi jeg allerede havde interesse for arkitektur og biologi, blev jeg helt solgt af ideen om at arbejde både med det kreative, naturen og biologien på samme tid. For mig er jobbet bundet op på en stor interesse og lyst til faget. Landskabsarkitekturen er omkring os hele tiden. I lille og stor skala kan vi gøre en forskel for den enkelte ved at have forstået stedet og behovet og præge det i den ønskede retning. Det påvirker os, når vores omgivelser er smukke og funktionelle og omvendt også hvis de er triste og ikke fungerer. Vores fag kan noget særligt. Det kan være både stille og larmende i sit arkitektoniske sprog. Altså i positiv forstand. Larmende landskaber kalder på opmærksomhed. De kan ræsonnere og skabe bevidsthed, fordi de er så synlige i form og funktion. Og de stille landskaber har noget særligt værdifuldt over sig, uden man nødvendigvis kan sætte ord på, hvorfor der er rart at være.
Det er utrolig interessant, at landskabsarkitektur skaber sammenhæng mellem bygninger og omgivelser. Det er så vigtigt, at man helt fra begyndelsen har fokus på en tæt dialog mellem inde og ude for at opnå en velfungerende helhed.

Hvad arbejder du med for tiden?
Vi oplever netop bredden af vores fag i de meget forskelligartede opgaver, vi har på tegnestuen. Heldigvis, for jeg bliver motiveret af at arbejde med projekter af forskellig karakter, fra den lille til den store skala.
I den store skala arbejder jeg med en helhedsplan for en boligbebyggelse, hvor vi skaber sammenhæng i et ellers fragmenteret område. Vi giver beboerne en ny måde at være sammen på ved bl.a. at udlægge en oplevelses- og motionssti rundt i hele bebyggelsen. I den mindre skala arbejder jeg bl.a. med skoler, og det er projekter, hvor vi i høj grad kan gøre en forskel for det enkelte barn, der bruger stadig flere timer på skolen. Skolereformen er et eksempel på, at en politisk dagsorden giver en ekstra dimension til vores fag. Krav om mere bevægelse, mere læring og inklusion, ikke kun indendørs men også udendørs, har åbnet op for mange af mine opgaver med skoler. Det er udendørs læringsrum og bevægelsesrum med plads til både den stille gruppe og den gruppe, der har fart på. Idéerne udvikles i tæt dialog med skolerne, der bl.a. ønskede en postbane, så nu designer vi en multifunktionel postestander.
I mange projekter skal der også indtænkes LAR, og det er spændende, når der er plads og lyst til at tænke nyt. I samarbejde med Teknologisk Institut arbejder jeg på et interessant projekt nær Roskilde, der hedder Klimaskolen. Målet er at tænke innovativt i brugen af velkendte materialer i en ny sammenhæng. Det er blevet en stor succes, – skolen har meldt tilbage, at børnene lystigt bruger det opsamlede regnvand, så snart det har regnet, og tørt skiftetøj er blot blevet en positiv del af hverdagen.

Hvad eller hvem inspirerer dig
Det er både den lille detalje og de store linjer, i ind- og udland. Både det naturlige og det konstruerede landskab. Også kunst - en Mondrian udstilling, jeg var til for nogle år siden inspirerede mig f.eks. helt konkret til et design i et byrumsprojekt på Amager.
Dialog med kollegaer og venner er også meget inspirerende. Jeg har erfaret, at det er vigtigt at afsætte tid til at italesætte et projekt, eller en idé, for så sætter det gang i en proces, hvor nye idéer opstår. Brugerne inspirerer mig også. Men i et tæt brugersamarbejde er det vigtigt, at man har en klar agenda igennem hele processen, samtidig med at man er lydhør overfor dem, der skal bruge stedet, når vi har forladt det. Lydhørheden kan nemlig bidrage positivt til projektet, det kan føre projektet ad nye veje, som kan være en styrkelse. Fx Odins Lomme, en lommepark på Nørrebro. Vi havde en forventning om, at parken skulle skærmes af mod den trafikerede Jagtvej. Men ved en lokal workshop kom det frem, at man ønskede åbenhed, ingen skjulte hjørner for de brugere, der har deres daglige ophold på bænken lige netop dér – og som der fortsat skulle være plads til, heldigvis.

Hvad er den største udfordring for landskabsarkitekturen i dag?
Landskabsarkitekter tænker i helheder og i det stedsspecifikke, og faget håndterer en bred vifte af discipliner. Det er en styrke og en af vores store kvaliteter, og det skal synliggøres og udbredes endnu mere. Hvis der ikke er forståelse for det hos samarbejdspartnere og bygherre, risikerer vi at landskabsarkitekturens virke i mere eller mindre grad forsvinder ind under andre fag, og fortolkes på måder, som bevæger sig væk fra det vi i faget har som grundlæggende værdier. Jeg oplever at flere og flere landskabsopgaver bliver udbudt med et krav om deltagelse fra en bred tværfaglig projektgruppe. Det synes jeg er spændende, men det betyder også, at hvert fag skal kende sine styrker og svagheder, og anerkende samarbejdet, så det bliver et forbedret resultat, der kommer ud af det.

Hvilken udvikling ser du indenfor faget?
Det er fantastisk positivt, at der er kommet så meget mere fokus på landskabsarkitektur, og at faget ofte bliver prioriteret højt. I et projekt for et kollegium havde bygherre ikke rettet fokus mod friarealerne - men det havde arkitekterne. De gjorde en indsats for, at bygherre afsatte penge til et friarealprojekt og kontaktede os for et forslag. Vi omdannede en anonym forplads til et rum med en rå, fleksibel karakter med plads til ophold og aktivitet, hvilket gør kollegiet til en synlig og aktiv del af byen. De blev så glade for forslaget, at skulle der spares, skulle det i hvert fald ikke være på friarealerne - skønt for faget.

Så er der hele klimadelen, ofte med LAR som omdrejningspunkt. På tegnestuen indgår vi i partnerskabet ’Vand i Byer’ og der har jeg fulgt den spændende udvikling, der er indenfor klimatilpasning. Klimahåndtering er afsæt for mange projekter, og der er mange aktører, som vil have del i kagen. Lad os i den forbindelse indgå i det gode samarbejde, så vi kan få udviklet nogle smukke arkitektoniske helhedsløsninger. LAR er jo ikke nyt indenfor vores fag, men der skal fokuseres på, hvordan landskabsarkitekturens særlige virkemidler forenes med de tekniske LAR-elementer. Og så skal LAR gøres mere grøn! For uanset hvordan man fortolker naturen, er der et øget fokus på, at der skal være mere grønt i vores byer af forskellige årsager; klima, drift osv. Herligt.

Hvad drømmer du om at udrette i dit arbejdsliv?
At få lavet nogle fantastiske projekter, der gør en forskel. Som gør noget for den enkelte. Jeg oplever det med skolerne: At se hvordan børnene nærmest vælter hegnet for at komme ind, og se hvordan de er i fuld gang med at lege, når man kommer tilbage efter flere år.
Det er det, vores fag handler om. At præge. Så det giver værdi at være der. Jeg vil gerne se tilbage og sige, at jeg har lavet projekter, der gør, at vores fag bliver løftet, på et fagligt og kunstnerisk niveau.
Jeg kan godt lide at følge hvilke landskaber og miljøer der åbner op for, at landskabsarkitekter kan sætte deres præg – fx nedlagte industriområder. På den måde vil mine drømme også løbende udvikles.

Hvad ved de fleste folk ikke om landskabsarkitektur?
Der er nok mange, som ikke er bevidste om, hvor nærværende vi er i deres hverdag, og hvor stor en forskel det gør, om vi har udformet deres uderum, så de fungerer. At vores fag udvider de rum vi færdes i ved at forbinde inde- og uderum. Ligeledes tidsaspektet i landskabsarkitekturen. De kender arkitekturen, hvor byggeriet står færdigt ved afleveringen, men det gør vores anlæg jo sjældent. Planter og rumligheder skal have tid til at udvikle sig. Og her er forventningsafstemningen vigtig: Skal anlægget se mere eller mindre færdigt ud fra dag ét eller kan man se en værdi i at lade projektet udvikle sig over tid. I den første lommepark på Nørrebro, Odins Lomme, var der fokus på, at lommeparken var et pilotprojekt, der skulle være synligt i en fart. Derfor plantede vi store træer, så parken blev grøn og robust allerede i løbet af første sæson. Der er andre projekter, hvor man ikke kan forcere det grønnes vækst. For eksempel har jeg arbejdet med en helhedsplan for Svanninge Bjerge på Fyn, hvor store arealer skulle udvikles til overdrevslandskab med grupper af egetræer. Men det kræver tid og kun gennem græsning og naturlig udvikling kunne denne særlige naturtype opstå.

Har du en yndlingsplante, et yndlingsmateriale?
JORD. Jord til at skabe landskaber, til et bevæget terræn, volumener og til at plante i. Fordi jord er forudsætningen for at planter kan gro og vokse, - og planter, mener jeg, er et af vores vigtigste byggematerialer. Men det er den enkelte opgave, der præger, hvad der bare SKAL med. Det skal altid være en stedsspecifik løsning og materialebrug, så projektet bliver lokalt forankret.

FOTOS: 
1) Portræt
2) ’Klimaskolen’ (Lindebjergskolen) nær Roskilde, hvor vand fra Roskilde Fjord bruges i et forsinkelsesbassin til leg og læring (foto: Thomas Wilhelm)
3) Hverdagen: Gode snakke med kollegaer (foto: Peter Sørensen)
4) Vejlebroskolen i Ishøj: Udfordrende bakker i gummiasfalt til leg og ophold (foto: Signe Westergaard)
5) Odins Lomme på Nørrebro - en fortolkning af den lille sprække i fortovet, hvor det grønne bryder igennem (Foto: Signe Westergaard)
6) På arbejde: Eksperimenterende – at finde den rette farveblanding til gummiasfalt på Valhøj Skole, Rødovre (foto: Peter Sørensen)
7) og 8) Ved svømmehallen Hjortespringbadet appellerer ude-arealerne til ophold og leg i det offentlige byrum på forpladsen og på svømmehallens arealer i parken. Granitfladen afgrænses af et stort organisk formet betonmøbel med ryglæn af træ, hvor man både kan ligge og sidde i solen. Møblet optager terrænspring mod de bagvedliggende græsarealer.
9) og 10) Storbyhaven ved Majporten på Amager er en nyfortolkning og en transformation af byens grønne anlæg med kendte elementer i et nutidigt og lokalt forankret koncept. 
Majporten er et grønt og frodigt anlæg indhegnet med stakit, som er karakteristisk for kvarteret, hvis forhaver er omkranset at lave stakitter. Majportens stakit er en nyfortolkning af det traditionelle havestakit med en beklædning, der har varierende vinkler og højder, så hegnet optræder levende i sit udtryk og har forskellig gennemsigtighed, der varieres med beklædningens vinkler. I hvert hjørne er der indgangslåger i klare farver.