'...det er super godt, at vi i samspillet mellem det blå og det grønne, kan udgøre en betydningsfuld rolle i samfundet'

– Signe Rabølle Nielsen

Virksomhed: Rambøll
Lokation: Aarhus  
Antal medarbejdere: 300+

Interview af Ziff Vilhelm Hansen, DL studentermedhjælp / september 2014

Signe Rabølle Nielsen, landskabsarkitekt hos Rambøll siden 2012. Uddannet fra Arkitektskolen Aarhus i 2009

Hvorfor beskæftiger du dig med landskabsarkitektur?

Jamen det gør jeg, fordi jeg synes det er den del af arkitekturen, som egentlig favner bredest. Det er den del som handler om de offentlige rum på et meget bredt niveau. Jeg tænker på, da jeg arbejdede i Norge, der var det meget opdelt. Arkitekterne beskæftiger sig med dét indenfor husets fire vægge og landskabsarkitekten beskæftiger sig med dét udenfor. Det synes jeg egentlig symboliserer meget godt, hvad jeg synes er spændende ved landskabsarkitektur – at det er alt mellem husene inklusiv hele naturaspektet og biologien.

Hvad arbejder du med for tiden?

Ja, pt. er jeg på barsel, men ellers arbejder jeg med de meget klassiske landskabsarkitektopgaver - forskellige byrumsplaner, legepladser, men også infrastruktur, planlægning af veje, gadekryds og stier. Når ingeniørerne for eksempel arbejder med en ny vejstrækning, er jeg med til at bevare de historiske træk, den æstetiske tilgang og sørger for at ingeniørerne ikke ignorerer den slags elementer. I den forbindelse skitserer jeg meget. Det er en meget hurtig måde at illustrere, hvad der er vigtigt at bevare og holde fokus på.

Hvad eller hvem inspirerer dig?

Der vil jeg særligt fremhæve James Corner. Ikke så meget projekterne men hans måde at illustrere for eksempel Fresh Kills og Highline på. Jeg synes faktisk næsten han har skabt en ny metode, da han startede med de illustrationer, en ny måde at tænke på og arbejde på. Det fangede mig dengang og inspirerer mig stadig.

Hvad er den største udfordring for landskabsarkitekturen i dag?

Det er at blive set mere. Og hørt. Og det synes jeg egentlig også vi er godt på vej til.
Men det er som om, man som landskabsarkitekt stadig bliver betragtet som havearkitekt. Det synes jeg er en ret forkert vinkel at have på vores arbejde. Vi skal mere tages i betragtning indenfor planlægning… så det er noget med, at vi skal have arbejdet os mere ind på det marked.

Hvilken udvikling ser du indenfor faget?

Alt det med klimaforandringer gør, at vi nu kommer mere på banen. Det er super godt at vi i samspillet mellem det blå og det grønne, kan udgøre en betydningsfuld rolle i samfundet og få sat et godt fodaftryk på klimaløsningerne.

Hvad drømmer du om at udrette i dit arbejdsliv?

At være med til at ændre vores miljø. Og når jeg taler miljø, så mener jeg vores omgivelser. Vores udendørs arealer. Jeg har beskæftiget mig med at sammentænke systemerne, altså det blå og det grønne, og den sammentænkning vil jeg gerne, vi fokuserer på. Og jeg ser, at det begynder at tage form. Det, at vi tænker systemerne ind i pladser, tænker dem ind i vejarealer og i det åbne land, det kunne være rigtig spændende at være med til at udvikle.

Hvad ved de fleste folk ikke om landskabsarkitektur?

Det meste. Jeg synes, at de folk, man møder, som ikke har kendskab til arkitektfaget eller er indenfor vores branche, hurtigt sætter lighedstegn mellem landskabsarkitekter og havearkitekter: ”Jamen kan du så ikke komme hjem og hjælpe mig med min terrasse”. Det er en typisk vending. Jeg ved godt, at arkitekterne måske ikke har det meget bedre: ”Kan du så ikke komme hjem og tegne en carport”… Men man mangler at forstå, at landskabsarkitekter er langt mere planlæggere end havedesignere. Det synes jeg i hvert fald. Desuden arbejder vi nogle gange mindre detaljeorienteret end arkitekterne og kan sammentænke flere ting.

Har du en yndlingsplante, et yndlingsmateriale?

Jeg har mere en yndlingsmetode, jeg arbejder med: Systemic design. Det går ud på, at man hele tiden arbejder i systemer og med systemer. Det prøver jeg at arbejde med så vidt det er muligt, at få alle elementerne i et projekt til at arbejde sammen.
Uanset om man arbejder med klimasikring eller ej, skal man jo altid arbejde med regnvandshåndtering. Så i stedet for at etablere en småkedelig vandrende, kan man ofte skabe noget flottere, mere spændende og mere holdbart ved at arbejde med et samspil af systemerne, i beplantningen, i vandvolumenerne, i terrænets hældninger osv.

Hvem syntes du skal være den næste i portrætrunden?

Stephan Gustin, fra tegnestuen Gustin. Hos ham arbejder man med meget interaktiv arkitektur.

Fotos
1. En hurtig skitse. Mit foretrukne redskab til analyse og forslag
2. Portræt af Signe Rabølle Nielsen
3. Snit fra projektet AQUARIUS GARDEN NO. 32069 til International Garden Show 2013, Hamburg
4. Plan fra samme projekt
5. På byggepladsen - besigtigelse i Stavanger/ Norge, hvor vi skulle udarbejde en park på toppen af en ny Energicentral
6. Skitse af en ny kulturpark i Stjørdal, Norge
7. En besigtigelse ved Ringkøbing Fjord, hvor der skulle udarbejdes en ny gang- og cykelbro.