Hanne Bat Finke

Landskabsarkiekt MDL, MAA Hanne Bat Finke er tegnestueindehaver og ansat i en ph.d.-stilling på Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet

Hverdag: Det åbne landskab som daglig inspirationskilde. Fotograf: Finn Thrane

Virksomhed: Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet 

Udannet fra: Kunstakademiets Arkitektskole, KADK

Interview af Ziff Vilhelm Hansen, landskabsarkitekt MDL, marts 2016

Hanne Bat Finke, landskabsarkitekt MDL MAA, tegnestueindehaver og ansat i en ph.d.-stilling på Center for Landdistriktsforskning, SDU

Hvad arbejder du med for tiden?

Jeg er i slutspurtåret med min ph.d.-afhandling, der handler om nye former for “landskabserhverv”, der bruger landskaber som ressource. Dvs., hvordan relationer skabes og  udfoldes  mellem  ’iværksætteri’ og landskab. Jeg undersøger nye erhverv i yderområderne, der kombinerer eksempelvis vinavl med terapi,  tilbyder andelskalve via webcams  eller alternative landbrug, der kombinerer produktudvikling med forskning. Altså erhverv, som medvirker til at forandre landskabet fysisk, skabe nye typer af arbejdspladser og nye relationer mellem by og land i det komplekse forhold mellem det urbane og rurale, der hele tiden flytter sig – fysisk og mentalt.

Men lige pt. har jeg orlov for bl.a. at udføre en opgave for Statens Kunstfond, der handler om, hvad kunsten kan i det åbne landskab. Derudover et fotobog-projekt om landskabet på halvøen Hindsholm i samarbejde med Finn Thrane og nogle af landets ypperste landskabsfotografer.

På arbejde: Konference i Italien.

”Når man flytter blikket fra lille Danmark, er der mange måder at se begreberne natur og landskab på. Det er jo det helt essentielle, vi her rører ved”

Hvilket udbytte skal andre mennesker have af dit arbejde?

Grunden til at jeg startede med at skrive en ph.d. var en stigende interesse i at undersøge, hvordan landskabsværdier indgår i vores samfund bredt betragtet. Som praktiserende landskabsarkitekt oplever man af og til, at landskabet enten tages for givet eller ikke værdsættes og prioriteres i udførelsesfaser og drift; men paradoksalt nok har landskabsfaget aldrig været så populært. Jeg synes, mit arbejde skal medvirket til at sætte fokus på det åbne landskabs betydning og hvordan det udvikles – det er jo der, vi henter inspiration til rigtig mange ting. Det er mit håb, at mit arbejde kan medvirke til at sætte øget fokus på et behov for, at landskabet udenfor byens  grænser  udvikles til både den langsigtede biotopudvikling og et mere intelligent produktionslandskab – et landskab, der bærer os som mennesker. Og at udvekslingen mellem by og land kan foregå uden en sort/hvid anskuelse af de to steder.

Hvad eller hvem inspirerer dig?

Det er ganske simpelt landskabet selv. Jeg bor på landet, og praktiserer herfra. Mine gåture langs vand og pløjemark – og en vekslen mellem tilstedeværelse i tæt by og åbent landskab er fantastisk inspirerende. For der er noget på spil i denne dynamik mellem storby og landsby. Det er også meget interessant af diskutere forskellige oplevelser og anskuelser af, hvad landskabet skal kunne. Mit virke generelt handler i høj grad om udveksling, dialog og diskussioner i forskellige fora – på konferencer,  symposier og i råd og nævn. Når man flytter blikket fra lille Danmark er der mange måder at se begreberne natur og landskab på. Det er jo det helt essentielle, vi her rører ved.

Hanne Bat Finke. Fotograf: Finn Thrane

Hvad ser du som den største udfordring for landskabsarkitekturen i dag?

Den store udfordring er at skabe robuste og stærke grønne greb i udviklingen på landet såvel som i byen. De store linjer og fastholdelsen af grønne oaser, der, qua deres eget udsagn, ikke står til diskussion i samfundsudviklingen. Landskabsarkitekturen skal op i skala og sætte sin egen dagsorden. Det handler her i høj grad om at kunne agere på tværs af faglighed.

Hvilken udvikling ser du indenfor faget?

Efter en æra med et relativt snævert fokus på byrumsdesign er der nu en bevægelse mod  dagsordener som f.eks. klimatilpasning og et rent miljø. Der er også en tydelig stigende interesse for de rurale aspekter af landskabssiden, hvor “den vilde natur” er blevet trendy og interessen for at  operere ude  i yderområderne  har momentum. Og faktisk høres landskabsarkitektens stemme i langt flere sammenhænge end tidligere.

Hvad bør landskabsarkitekter blive bedre til?

Landskabet bør gå forrest, når der skal planlægges og bygges. Vi har stadig som fag en kæmpe opgave med at bane os vej frem til forhandlingsprocesserne og de steder, hvor der træffes beslutninger. Derfor handler det helt grundlæggende om, at vi kan gøre vores tale klar og sætte landskabsplanlægningen som det overordnede bærende for samfundsudviklingen.

Hvad drømmer du om at udrette i dit arbejdsliv?

Faktisk befinder jeg mig midt i den drøm, der forhåbentlig kan medvirke til at sætte en fed streg under betydningen af, at vi opretholder landskabet som et eksistensvilkår.

Et projekt: En nyfortolkning af parken til Ribe Kunstmuseum. Murværk af Per Kirkeby. Fotograf: Hanne Bat Finke

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >