Historien

Om os

C.Th. Sørensens Geometriske Haver

Da Danske Landskabsarkitekter blev stiftet som interesseforening i 1931 var det under navnet Dansk Havearkitektforening. Medlemmerne var få og samlede sig omkring det fælles mål at debattere og udvikle havekunsten bl.a. ved faglige arrangementer, igennem tidsskriftet ‘Havekunst’ og via samarbejde med fagligt relaterede foreninger.

Foreningens medlemstal voksede, og i 1967 blev der for første gang ansat en fagsekretær der varetog den daglige ledelse af foreningen.

I 1968 flyttede foreningen, der nu hed Foreningen af Danske Landskabsarkitekter, sammen med Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Kandidatforbund (DJKV) i et fælles sekretariat i Klampenborg.

I april 1997 ophørte samarbejdet med DJKV og foreningen, der nu hedder Danske Landskabsarkitekter, oprettede et selvstændigt sekretariat.

Dengang som nu er generalforsamlingen det årlige samlingspunkt for vores medlemmer. Her mødes man og sætter retningslinjerne for det kommende års foreningsarbejde. Alle dage har DL’s fornemmeste opgave været at udvikle og pleje medlemmernes faglige interesser og styrke danske landskabsarkitekter.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >