STED By- og Landskab vinder Årslev Sønder Nærå

AKTUELT / 14.11.18

Illustration: Årslev bymidte © STED

Faaborg-Midtfyn Kommune har kåret holdet, der vinder konkurrencen om den nye bymidte

Faaborg-Midtfyn Kommune har kåret holdet, der vinder konkurrencen om den nye bymidte

Team Holscher Nordberg Architecture and Planning, STED By- og Landskabsarkitekter, Urban Creators, Fjerring Ingeniører og Birgit Paludan er kåret som vinderforslaget til den nye bymidte i Årslev Sdr. Nærå.

Årslev Sdr. Nærå er en forstad til Odense, et levende og mangfoldigt eksisterende samfund med masser af tilbud. Bymidtens eksisterende liv har Polymeren som katalysator. Polymeren er et velfungerende iværksætter- og kulturcenter beliggende i den tidligere Fynske Spilfabrik. Her har Årslevs borgere og Faaborg-Midtfyns Kommune udviklet et helt unikt kulturelt fællesskab for kulturelle- og sociale møder. Med inspiration i Polymeren leger vinderforslaget med idéen om byen som en fabrik og fabrikken som en by, og foreslår en stærk fortættet bymidte, hvor den fysiske planlægning understøtter og styrker muligheden for, at alle små og store tandhjul i form af bl.a. foreninger, skole, bibliotek, ungdomsklub, idrætshal, genbrugsstation og erhverv i fællesskab får det hele til at dreje rundt og skaber en levende bymidte.

”Over hele landet er bymidter under forandring. Det traditionelle handelsliv svinder ind, og der er behov for at gå anderledes til værks i den måde, vi tænker, forstår og udvikler bymidter på. Det gælder også i en forstadsby som Årslev/Sdr. Nærå. Det handler i høj grad om at gå stedsspecifikt til værks og se på de konkrete muligheder og potentialer, de enkelte bymidter rummer. I Årslev/Sdr. Nærå er det altoverskyggende potentiale bymidtens industrielle bygninger og de stærke interesse- og foreningsfællesskaber, der er opstået i disse rammer”, siger partner Rosa Siri Lund fra STED By- og Landskabsarkitekter.

Medlem af dommerpanelet Jan Christiansen, arkitekt og tidligere stadsarkitekt i Københavns Kommune, udtaler: ”Det her går over i historien: Det bliver en bymidte, vi ikke ser andre steder i byer på den her størrelse. Den formår på en gang at holde fast i og dyrke det nære, samtidig med at den har et meget moderne udtryk. Projektet skaber samtidig en spændende kontrast mellem det idylliske fynske landskab og den urbane bymidte.”

Læs mere om projektet hos STED.

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >