Saxhóll tager Rosa Barba prisen

AKTUELT / 07.11.18

Foto: Saxhóll trappesti, Snæfellsjökull Nationalpark på Island af Landslag ehf 

Landslag bringer prisen til Island for deres vulkantrappe

Landslag bringer prisen til Island for deres vulkantrappe

Saxhóll-vulkanen í Snæfellsjökull nationalpark, har længe været en populær destination for turister på det vestlige Island. Det 45 meter høje vulkanske krater har lokket mange tilrejsende til at forsøge, at trodse den stejle stigning op ad vulkansiden.

Med Islands stigende turisme blev vejen til top mere og mere deform i takt med, at løstliggende materialer løsrev sig fra krateret. Med trappen på plads, er det nu kun et fåtal af vovehalse, der våger sig udenom den mere oplagte rute til toppen.

Det er de islandske landskabsarkitekter Þráinn (Thrainn) Hauksson og Jón Rafnar Benjamínsson fra tegnestuen Landslag, der står bag projektets udformning. Resultatet er den 160 meter lange rute op ad trappen, med i alt 396 trin. Trappen er bred nok til, at to mennesker kan gå side om side op ad trappen, eller krydse hinandens ruter ved op- og nedfart. Farven fremkalder associationer til orangelignende rust, og spiller fantastisk sammen med det omkringliggende landskab og vegetationen i området. Du kan downloade en kort dronevideo der giver en kort tur på krateret her.

Stort tillykke til Landslag med Rosa Barba prisen.

Læs mere om vinderprojektet her og hos Landscape Architecture Magazine.

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >