Opkvalificering af landskabsarkitekter

AKTUELT / 14.11.18

Foto: +2 efteruddannelsen hos FAOD © FAOD

Landskabsarkitekternes Tænketank drøfter opkvalificering og efteruddannelse og ser på hvad det er for behov yngre medlemmer har og hvilke tilbud der kan være relevante

Landskabsarkitekternes Tænketank drøfter opkvalificering og efteruddannelse og ser på hvad det er for behov yngre medlemmer har og hvilke tilbud der kan være relevante

Landskabsarkitekten bør fylde meget når der skal udvikles og træffes beslutninger. Måske føler mange, at de ikke er klædt godt nok på teknisk, juridisk og administrativt og dermed ikke har de fornødne redskaber til at gøre deres synspunkter gældende.

Andre står måske med en drøm om at blive selvstændig eller blive ansvarlig for et team. Også her er der behov for besiddelse af kompetencer og at det føles komfortabelt at prøve kræfter i en lederrolle.

Tidligere lærte en nyuddannet meget ved sidemandsoplæring eller endda mesterlære, hvor man var med inde i maskinrummet. I dag findes sådan noget kun i begrænset omfang på tegnestuerne eller i de kommunale afdelinger.

Det er på den baggrund at Landskabsarkitekternes Tænketank i den kommende tid vil fokusere på opkvalificering, måske sammen med andre faggrupper, hvis det giver god mening. Der findes i dag flere tilbud på markedet, bl.a. FAODs efteruddannelser.

Som et redskab arbejder tænketanken med et antal profiler der fortæller noget om typiske medlemmer, deres kompetencer og deres behov.
Noget der formentlig også er afgørende, udover opkvalificeringen, er adgang til et godt fagligt netværk. Hvordan det kan bringes til fungere, også udenfor hovedstaden, er et andet af de spørgsmål tænketanken arbejder med.

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller idéer er du velkommen til at kontakte Tænketanken. Send en mail til Henning Looft på [email protected]

Tænketanken refererer til bestyrelsen, men vil fremover benytte DLs nyhedsbrev til korte orienteringer og klummer til medlemmer og andre interesserede.

Tænketankens medlemmer er pt. Sonja Poll, John Norrie, Henning Looft, Lea Nørgaard, Jeremy Dennis, Knud W.Ø. Larsen, Stine Bærentzen & Torben Dam. Alle landskabsarkitekter mdl.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >