Mere end et træ - Hjortetaktræet

AKTUELT / 24.10.16

Følg med i DL’s klummeserie, hvor bestyrelsesmedlemmer på skift skriver beretninger om træer, der betyder noget. Denne gang bestyrelsesmedlem Louise Axholms klumme om en moderne klassiker

Danske Landskabsarkitekters bestyrelse har i år fokus på træer. Følg med i vores nye klummeserie ‘Mere end et træ’, hvor bestyrelsesmedlemmer på skift skriver politiske, poetiske eller personlige fortællinger om træer, der betyder noget.
Anden beretning er af DL bestyrelsesmedlem Louise Axholm, der skriver om Hjortetaktræet

Hjortetaktræ – en moderne klassiker

Af Louise Axholm, bestyrelsesmedlem

Hjortetaktræet (Rhus typhina) er et af de træer, der over en årrække er gået lidt i glemmebogen, for så at blive en populær plante igen, og det med god grund. Mange vil nok forbinde træet med haver, der dyrkes af ældre mennesker, men over det sidste stykke tid har træet sneget sig ind i både haver, parker og byrum igen.

Rent morfologisk beskrives træet som en stor 4-10m høj busk eller mindre træ, der ofte er flerstammet. Grenene er tykke og lodne og ligner til forveksling et ungt gevir på en hjort, deraf navnet. Løvet er uligefinnet med mange groft savtakkede småblade. Bladfarven starter med en lys grøn, der bliver mættet grøn over sommeren og ender med nogle markante høstfarver i gule, orange og højrøde toner. Han- og hunblomsterne sidder på hver sin plante, hvor de oprette frugtstande bliver siddende vinteren over og bevarer deres mørke purpurfarve.

Det smukke løv, de skiftende farver og de markante frugtstande gør Hjortetaktræet til et af de træer, der kan noget særligt på alle tidspunkter af året. Derfor har det også med rette været meget populært rundt om i verden. Dog har det tendens til at sætte rodskud, der i manges øjne er til stor gene og ekstraarbejde, for at holde træets vækst nede. Det kan dog håndteres på flere måder. En løbende bortskæring af rodskuddene fastholder træet i dets egentlige form, alternativt kan træet plantes i en stor velegnet krukke eller tæt på en befæstelse, så mængden af rodskud begrænses. Men det er jo også altid en mulighed at lade rodskuddene være, så planten for lov til at udvikle sig fuldt ud og give plads til endnu mere smukt løv og frugtstande.

Foto: Rhus typhina ‘dissecta’, en kultivar med indskårne småblade. Fotograf: Louise Axholm

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >