LANDSKAB: Ulrik Kuggas

AKTUELT / 21.12.17

Danske Landskabsarkitekter har spurgt landskabsarkitekt MDL Ulrik Kuggas om, hvordan man får gavn af digitaliseringen af LANDSKAB

Ideen om at digitalisere LANDSKAB blev født, da bladet i 2010, fejrede sit 90-års jubilæum. I forbindelse med jubilæet, arrangerede Danske Landskabsarkitekter en oplæsning af de gamle udgivelser i kældrene under Carlsberg byen.

Digitaliseringen af bladene skal gøre viden tilgængelig for de studerende, men i lige så høj grad, for den fagligt interesserede landskabsarkitekt. LANDSKAB er, og har igennem tiden, været med til at vise landskabsarkitekturens historiske udvikling, bl.a. i form af hvilke etableringsteknikker og æstetiske strømninger, der har været fundament for formgivningen af dansk landskabsarkitektur og havekunst. Landskabsarkitekturen er om noget en del af dansk kulturhistorie.

I forbindelse med digitaliseringen af LANDSKAB, har vi spurgt landskabsarkitekt MDL Ulrik Kuggas – Forfatteren bag “Porten til Lolland” i LANDSKAB nr. 6, 2013 – hvorfor LANDSKAB gamle udgivelse af LANDSKAB forbliver relevante.

“LANDSKAB er fagets hukommelse.

Det sidste nye nummer er ikke vigtigere end et hvilket som helst andet nummer i bladets snart 100-årige historie.

De er alle led i den kæde der giver landskabsfaget kontinuitet.

Med digitaliseringen af Landskab bliver fagets hukommelse genfremkaldt. Det er en gave til alle, både de nyere generationer der primært søger deres viden på nettet, og de der er opvokset i den analoge tidsalder.

På DL´s hjemmeside kan man pt. finde årsindekset for de enkelte årgange som en
pdf. Her kan man konstatere at tidsskriftet hed Havekunst Fra 1920 – 1969, Landskap fra 1969 81, p’et indikerede at det henvendte sig til hele norden, og fra og med 1981 hed det LANDSKAB.

På længere sigt kunne man forestille sig, at der laves en søgetjeneste, så man ved hjælp af emneord kan filtrere på tværs af de mange numre. På den måde kan LANDSKAB gå hen og blive et endnu vigtigere videns-redskab i det daglige arbejde for alle fagets udøvere.”

Læs Ulrik Kuggas’s artikel i LANDSKAB nr. 6, 2013.
Se alle de digitaliserede versioner af LANDSKAB.

Foto: Porten til Lolland

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >