Klimasikring og byudvikling - Landskabsarkitekter udstiller afgangsprojekter

AKTUELT / 26.09.18

På udstillingen præsenteres årets afgangsprojekter med posters, modeller og procestegninger og et katalog

På udstillingen præsenteres årets afgangsprojekter med posters, modeller og procestegninger og et katalog

Som vi reklamerede for i forrige uge, afholder de kommende kandidater i landskabsarkitektur på KU for anden gang ”Landskabsarkitekternes Afgangsudstilling”.

Arrangementet skydes i gang fredag den 5. oktober med åbningsreception kl. 16. Mandag den 8. oktober kl. 17 er der De studerendes aften, hvor alle studerende på KU – og andre interesserede – inviteres ind for at høre nærmere om de nyuddannede landskabsarkitekters erfaringer. Onsdag den 10. oktober kl. 16 er der erhvervsaften under titlen ”Close to 5 Projects”. 5 projekter bliver præsenteret mere detaljeret, og Stine Poulsen fra Rubow Arkitekter fortæller om tendenserne i specialerne og landskabsarkitekternes virke.

Danske Landskabsarkitekters sekretariat vil selvfølgelig være at finde på åbningsdagen, og det samme vil DLs formand Susanne Renée Grunkin.  Hun glæder sig over den indsigt borgerne har mulighed for at få omkring, hvordan landskabsarkitekter tager hånd om samfundsmæssige udfordringer:

”En ting, der også er meningen med udstillingen, er, at de nye landskabsarkitekter tager fat om samfundsrelevante udfordringer, som mange borgere, særligt dem der bor i byerne, kender til, eller i hvert fald er bevidste om. Det arbejde, der her bliver formildet, er faktisk også egnet til at åbne øjnene hos mange almindelige borgere, der ved at besøge udstillingen vil kunne opnå et skærpet syn på deres egne omgivelser, blive mere opmærksomme på, hvad der kendetegner et godt udemiljø, men også blive mere kritiske. Og måske dermed blive mere bevidste om deres behov og blive rustet til at stille flere krav til kvaliteten af byens rum og udemiljøer.”

Læs hele pressemeddelelsen her.

Tid: 5.-13. oktober 2018
Sted: Copenhagen Plant Science Centre, Bülowsvej 21a, Frederiksberg C
Åbningsreception: 5. oktober 2018, kl. 16
Download invitationen her.

Visualisering: Kirstiene C.C. Hoogeveen og Vivica Anna Gardarsson: The Forest City – a new storytelling in the city.

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >