Indkaldelse til Generalforsamling 2018

AKTUELT / 06.02.18

Hermed indkaldes til Danske Landskabsarkitekters ordinære generalforsamling den 15. marts 2018

Kære MDL´er

Hermed indkaldes til Danske Landskabsarkitekters ordinære generalforsamling 2018.

Formand Susanne Renée Grunkin sender en hilsen: DL’s sekretariat har udarbejdet et årshjul til os, hvor vi har et samlet billede af, hvad foreningen når på et kalenderår. Man skulle tro vi var en stor hær! Det er vi ikke. Og alligevel. For vi er faktisk mange medlemmer, der sammen med et veldrevet sekretariat, der løfter en indsats for at foreningen fungerer godt med mange aktiviteter og tilbud, der tilsammen afspejler fagets store betydning i samfundet og vores interesse for at netværke og videndele med hinanden.

Danske Landskabsarkitekters generalforsamling er årets største begivenhed! Torsdag den 15. marts 2018, kl. 14.00-21.30 samles vi derfor på Arkitektskolen Aarhus, Studsgade auditoriet, Studsgade 33. Her er først arrangeret Festforelæsning ”Tio tankar om landskapsarkitektur” af Thorbjörn Andersson. Den er åben for alle.

Derefter afholdes selve Generalforsamlingen, hvor årshjulet bliver vist i sammenhæng med gennemgangen af årsberetningen. Vi ser også fremad og løfter sløret for nogle af de aktiviteter, der skal ske i det kommende år.

Både generalforsamlingen og den efterfølgende middag vil foregå i kantinen, Nørreport 16. Der arrangeres fælles bustur mellem København og Aarhus.

Vi glæder os til at se Jer!

Du kan downloade invitationen herunder:

Download også indkaldelse og dagsorden til generalforsamlingen. Her kan du bl.a. læse hvilke og hvor mange bestyrelses- og udvalgsposter der er på valg. Måske har du lyst til at stille op og gøre din indflydelse gældende:

Tilmelding rykket til d. 12. marts via dit medlemslogin og for ikke-medlemmer via [email protected]. Forelæsning er åben for alle. Generalforsamling og middag er kun for medlemmer. Det koster 300 kr. at deltage i middagen.

Tid: Torsdag d. 15. marts 2018: Festforelæsning kl. 14, Generalforsamling kl. 16 og middag kl. 19.30
Sted: Arkitektskolen Aarhus

Foto: DL’s bestyrelse. Fra venstre Elzélina Van Melle, Louise Irminger Axholm, Jakob Sandell Sørensen, Tine Vogt, Lise Kloster Bro, Susanne Renée Grunkin, Thomas Juel Clemmesen, daglig leder af sekretariatet, Lillan Thomsen, og Ole Mouritsen. Ikke til stede: Philip Dahlerup Christensen og Thomas Lindtorp Pedersen. Fotograf: Tine Gils

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >