Har du en våd idé? - Søg støtte fra kyst-puljen

AKTUELT / 04.04.18

Nordea-fonden uddeler op til 50 mio. kr. til projekter, som skaber aktivitet og styrker fællesskabet langs landets kyster

Nordea-fonden uddeler op til 50 mio. kr. til projekter, som skaber aktivitet og styrker fællesskabet langs landets kyster

Kyster er for tiden et varmt emne indenfor landskabsarkitekturen, hvilket vi også kunne se på den store interesse til sidste års høstdebat om de danske kyster. Nordea-fonden puster yderligere til ilden med deres kyst-pulje.

Har du et projekt, som kan bidrage til flere gode liv på Danmarks kyster? Så kan du søge fra 100.000 kr. op til 1 mio. kr. i Nordea-fondens kyst-pulje til aktiviteter, som styrker fællesskaber over hele landet.

For at komme i betragtning, skal dit projektet bl.a. have en stærk relation til Danmarks kyster, styrke fællesskaber i lokalsamfund og indeholde aktiviteter, der kommer mange til gode og er tilgængelige for mange.

Lyder det som noget der kunne være interessant, kan I få vurderet jeres kyst-idé og sætte projektet i værk.

Kyst-puljen giver to ansøgningsrunder:
1. ansøgningsrunde: 2. maj til 1. juli 2018. Ansøgere får svar ultimo oktober.
2. ansøgningsrunde: 27. februar til 1. maj 2018. Ansøgere får svar ultimo september.

Læs meget mere om vejledning til ansøgninger, projektkriterier og om, hvem der kan ansøge puljen på Nordea-fondens hjemmeside.
Se også et kort sammenklip af inspiration og rok med til det musiske indslag herunder.

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >