Esbjerg Kommune vinder Byplanprisen 2018

AKTUELT / 23.10.18

Foto: Esbjerg Kommune vinder Byplanprisen 2018

Byplanprisen uddeles til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort ”en særlig indsats for at fremme gode, smukke eller innovative bymiljøer”

Byplanprisen uddeles til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort ”en særlig indsats for at fremme gode, smukke eller innovative bymiljøer”

Bymidten i Esbjerg fortættes med markante byggerier og bymiljøet styrkes med nye forbindelsesruter, aktivitetszoner og opholdsrum, og den muskuløse og robuste havneby er tilført mere følsomme og bløde værdier. Det er nogle af de greb i Esbjergs byudvikling som juryen fremhæver i motivationen for at tildele Esbjerg Kommune Byplanprisen 2018.

“Esbjerg har en kort, men markant historie, hvor den strukturelle udvikling har betydet, at byen og kommunen har skullet finde et nyt ståsted. Olie- og offshore-industrien har taget over, og det har givet en ny bevidsthed om den betydning som en levende, sammenhængende og rummelig by har”, lyder det fra jurymedlem, forsker Marie Stender, Aalborg Universitet og bestyrelsesmedlem i Dansk Byplanlaboratorium.

“Jeg er utrolig glad for anerkendelsen af det lange seje træk for udviklingen af Esbjerg, hvor de mange projekter bygger på overordnede strategier i Esbjerg Byplan. Det er en anerkendelse af det arbejde, som mange har ejerskab til og ansvar for – både det private erhvervsliv, Esbjerg Havn, Esbjerg Byforum og Esbjerg Kommune”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Byplanprisen uddeles af Dansk Byplanlaboratorium og Arkitektforeningen til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort ”en særlig indsats for at fremme gode, smukke eller innovative bymiljøer”. Prisen er uddelt siden 1996.

Stort tillykke til Esbjerg kommune med den flotte pris.

Læs mere om årets vinder her, hvor du også kan se en kort video med Esbjergs borgmester, der fortæller om vinderkommunen.

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >