Efterårssalon 2017

AKTUELT / 29.11.17

Mange interessante emner blev drøftet til Jysk Landskabssalon hos moos+looft i Kolding

Den 23. november mødtes 10 landskabsarkitekter til Jysk Landskabssalon hos moos+looft i Kolding. Salonen er et fagligt og socialt netværk som afholdes i samarbejde med Danske Landskabsarkitekter.

På salonen blev mange emner vendt og der blev udvekslet erfaringer og idéer. Belysning, byens træer, finansiering af anlæg og legepladsers udformning og indhold er bare få eksempler på emner, men interessen for at drøfte og erfare var stor.

Landskabsarkitektens rolle og mulighed for at være med til at skabe succes var et tema der havde mange vinkler, men uanset om man arbejder i en kommune eller er privat rådgiver, så er det i samspillet med andre at vi kan få tingene til at lykkes. Drift var et tema der fyldte på salonen og det fylder meget i dagligdagen og i vores opgaver.

På en salon er der ingen konklusioner og – ud over denne lille notits – intet referat. Men noget af det vi kunne tage med hjem var vigtigheden af at samordne driftshensyn, værdi for borgere og brugere og graden af succes for de bevilgende, uanset om det er et byråd, en bestyrelse eller en fond. Succes avler succes – og giver lyst til mere.

Næste landskabssalon i det jyske er en forårssalon torsdag den 31. maj 2018 i Kolding eller nærmeste omegn.

Foto: Jysk Landskabssalon 2017 hos moos+looft i Kolding.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >