Danske Landskabsarkitekter indgår i grønt netværks-samarbejde

AKTUELT / 14.02.18

EU-millioner tildeles bæredygtige byer

ENA – den europæiske paraplyorganisation for planteskoler – har netop fået bevilliget en stor portion EU-midler til kampagnen ”Green Cities for a Sustainable Europe” med et samlet budget på over 15 millioner kroner fordelt på syv lande: Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Bulgarien, Storbritannien samt Danmark.

I Danmark tilfalder 800.000 kroner om året i tre år et netværk af toneangivende offentlige og private aktører, når det gælder natur og grønne områder i byerne: Danske Landskabsarkitekter, Danske PlanteskolerLandskabsrådet, Danske Anlægsgartnere og Park- og Naturforvalterne.

Danske Landskabsarkitekter indgår i samarbejdet, hvor pengene primært skal gå til at indsamle eksisterende, videnskabelige rapporter om de mange fordele, som grønne områder tilfører den omkringliggende by og dens borgere.

Formanden for Danske Landskabsarkitekter MDL Susanne Renée Grunkin, anskuer udviklingen som positiv for både DL’s medlemmer, såvel som for udbredelsen af bæredygtighed generelt:

”Landskabsarkitekterne i vores forening, ikke mindst de rådgivende på tegnestuer og de kommunalt ansatte, oplever i stigende grad konsekvenserne ved for lidt fokus på, hvad de grønne miljøer betyder for os. Samtidig ligger de inde med viden om, hvor lidt der skal til, for at det bliver meget bedre. Den høje og tætte byudvikling med små og dyre boliger, stiller endnu større krav til, at kvalitative udemiljøer kan kompensere for det klemte liv i boligerne. Men det er som om, det ikke rigtig er gået op for alle endnu: Når der er øget pres på byen, er der øget pres på vi, der lever i byen. Det er en usund og ubæredygtig udvikling, vi grønne foreninger sammen må vende.”

Læs hele pressemeddelelsen her.
Læs også pressemeddelelsen fra ENA her.

På billedet: Skoven på Store Torv ifm Aarhus festuge – et glimerende eksempel på det grønnes bidrag til byen. Foto: Schønherr.

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >