Dansk kulturarv – Lilla magi i landskabet

Læs eller genlæs DL-formandens artikel om Svanninge Bakkers plads i opløbet for at blive udnævnt, som et af Danmarks 15 smukkeste naturområder i Naturstyrelsens nye Naturkanon

I oktober bragte Fyens Stiftstidende et indlæg om Naturstyrelsen Naturkanon, forfattet af DLs formand, Susanne Renée Grunkin. Artiklen handler om, at Svanninge Bakker er med i opløbet om at blive udnævnt som et af Danmarks 15 smukkeste naturområder i Naturstyrelsens nye Naturkanon.

Du kan være med til at sætte dit præg på Naturkanonen, ved at gå ind på denne hjemmeside, vælge et sted og dele en naturoplevelse der knytter sig netop hertil. Husk at deadline for afstemning er 4. november 2018.
Herunder kan du læse Susannes artikel og blive klogere på nogle af Danske Landskabsarkitekters perspektiver – God læselyst!

Af Susanne Renée Grunkin, landskabsarkitekt mdl, formand Danske Landskabsarkitekter.

Dansk kulturarv – Lilla magi i landskabet

Svanninge Bakker er med i opløbet om at blive udnævnt som et af Danmarks 15 smukkeste naturområder i Naturstyrelsens nye Naturkanon. Den skærpede opmærksomhed er en påmindelse om potentialet for, at smukke kulturlandskaber også kan være en ’driver’ for egnsudvikling. Men styrket formidling er nødvendigt.

På Naturstyrelsens hjemmesiden kan man læse, hvad der ligger til grund for nomineringen. Ud over bakkerne, udsigterne og græslandet, som det så ud for over 200 år siden, så byder området på en unik oplevelse. I de senere år er flere og flere valfartet hertil på grund af det spektakulære landskabsfænomen Syrenlandet. Det er en intens oplevelse at befinde sig i et hav af lilla blomster med aromatisk duft – et fænomen forankret i den danske kulturhistorie.

Det nærmest magiske fænomen opstår, når landskabet i maj måned pludselig forvandler sig til en lilla megastruktur som et stormasket net, der spænder hen over markerne. Fænomenet kan kun opleves i tre uger, og så er det væk igen. Mageløse mængder af lillablomstrende syrenhegn bevæger sig i kilometervis langs veje og markskel, op og ned ad bakkerne mens de udsender den intense duft over landet. Alle sanser kommer i spil.

Megastrukturen har sit afsæt i begyndelsen af 1800-tallet, hvor man begyndte at plante levende hegn langs markskel og veje for at skabe læ for vestenvinden. Netop syrenbusken blev fundet særlig egnet pga. dens vækstvillighed – rodskudsdannende og hurtig i vækst. Syrenhegnene kunne samtidig holde kvæg inde og rådyr ude ligesom de var særligt velegnede som brændsel og flis i kraft af veddets indhold af olier. Dette var vigtige egenskaber i en tid, hvor brænde var en knap ressource.

Syrenen som prydbusk voksede oprindeligt i de finere haver og senere i præstegårde. Herfra blev buskens nytteeffekt spredt ud i landskabet, men i dag udgør de også en vigtig kulturarv. Syrenerne er en attraktion, der trækker flere og flere mennesker til, som samtidig oplever det historiske kulturlandskab med bindingsværksgårde, vindmøller, landsbykirker, herregårde og ja, udsigtspunkter, hvorfra man kan se ud over det sydfynske øhav.

I dag, hvor naturarealer er hårdt trængt på bekostning af intensivt landbrug, bebyggelse, veje og anlæg, så mener Danske Landskabsarkitekter, at kulturhistoriske fænomener som Syrenlandet også er vigtig inspiration for nutidens landskabsplanlægning. Og ikke mindst tjener det som inspiration i forhold til nutidens byudvikling, hvor vi savner plads til det grønne. I byerne har vi brug for grønne megastrukturer, der kan være stødpuder for den stigende ubalance mellem det grå og det grønne, og som er i stand til at danne reel modvægt til nybyggeri med fortætning og højurbant miljø. Også her bringer det grønne en række nytteeffekter med sig som rekreation, sundhed, godt mikroklima, æstetik og sanselighed, årstidsvariation samt plads til fællesskabet og de uformelle møder mellem mennesker.

Danmark har flere steder med utrolig smuk natur, der gør det til en oplevelse at besøge. Naturkanonen er lavet for at sætte fokus på det og for at få danskerne til bedre at kende vores natur. Det gælder om at få mere viden, så man derefter kan få bedre oplevelser.

Danske Landskabsarkitekter arbejder bl.a. for at sikre tilgængelighed til landets smukke kulturlandskaber. Til det hører også formidling, for formidlingen af de unikke landskaber er første afgørende skridt i forhold til viden om de særegne oplevelser vi kan få i det danske landskab. Og her har Svanninge Bakker et kæmpe potentiale.

Nomineringen er en velfortjent anerkendelse og bør være anledning til en styrket helhedsorienteret og koordineret indsats med det formål, at flere får kendskab til dette kulturlandskabs unikke kvaliteter. Det øger opmærksomheden og tiltrækker flere turister og besøgende. På den måde vil indtægterne øges i lokalområdet og det øger samtidig forudsætningerne for at tiltrække nye borgere, for de fleste vil gerne bo i smukke omgivelser og identificere sig med et lokalt miljø af høj værdi – og netop kulturarv bidrager til identiteten. Gevinsten er mere liv til områderne og flere til at løfte fællesskabet. Sådan er også landskabet netop en ’driver’ for egnsudvikling.

Den 4. november er sidste frist for at sætte sit eget præg på udvælgelsen. Det foregår på Naturstyrelsens hjemmeside. Herefter udvælger en jury de 15 steder, der kommer med i Danmarks nye Naturkanon. Den endelige afgørelse offentliggøres ultimo november 2018.