Copenhagen Light Festival vender tilbage i 2019

AKTUELT / 19.11.18

Copenhagen Light Festival lyser igen København op i februars mørke

Copenhagen Light Festival lyser igen København op i februars mørke

Copenhagen Light Festival bygger videre på den kunstneriske succes-debut i februar 2018, hvor hovedparten af københavnerne fik udendørs lysoplevelser med på vejen – og de internationale TV-medier viste billeder med begejstring.

Havne- og byrum lyses op med flotte lysoplevelser fra Nordhavn til Ørestad. Der vil være lys på de mørke drivende skyer, flotte gamle bygninger, arkitektoniske torve, byens kanaler og andre af byens rum. Tivolis nye initiativ “Vinter i Tivoli” lægges også op ad Copenhagen Light Festival, så mest muligt af byen lyses op.

35-40 flotte lysinstallationer er pt. planlagt, og gæsterne kan opleve værkerne på egen hånd eller via festivalens guidede lys-ture på cykel, på segway, i kanalbåde og kajakker, samt helt almindelige guidede gåture i den mørke februar måned.

”Vi er pavestolte over igen at kunne byde københavnere og gæster ud og se smukke poetiske lysinstallationer i mørket og dermed tappe ind i to politiske og erhvervsmæssige dagsordener; at københavnerne skal opholde sig 20% mere udendørs og at gøre København til attraktion for vinterturisme. Og så er det mest fantastiske, at det sker med kunstneriske lysinstallationer som løftestang”, udtaler projektchef Catja Thystrup.

Tid: 1.-24. februar 2019
Sted: København

Læs mere og dan dig et overblik over attraktionerne hos Copenhagen Light Festival.

Foto: Mads Vegas tændte lys på Bølgen på Kalvebod Brygge. Fotograf: Alastair Wiper.

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >