BIM i Landskabet

AKTUELT / 21.02.18

- om landskabsarkitektur og brug af BIM

Landskabsarkitekt-faget er i udvikling, og BIM er et af de mest forsømte områder.

BIM CPH inviterer til netværksmøde og præsenterer to oplægsholdere med erfaring indenfor brug af “BIM i Landskabet”, som har to forskellige vinkler på muligheder og begrænsninger.

Anders With Kaas, Årstiderne Arkitekter, fortæller om, hvorfor de er på vej over til 3D projektering i deres afdeling for Byplan & Landskab, og hvordan de har grebet det an.
Da Årstiderne bruger Revit i bygningsafdelingen var valget af Revit indlysende, både med hensyn til internt workflow, kompetencer og support.
Revit er, som bekendt, udviklet til bygninger og har nogle udfordringer inden for landskabsprojektering. Derfor har Årstiderne udviklet en APP til Revit, der bl.a. letter arbejdet med kotering i 3D objekter.
APP´en ”LTM – Landscape Terrain Modeller” vil også blive demonstreret på mødet.

Jens Hansen Holm, STED by- og landskabsarkitekter, vil fokusere på BIM i landskabsarkitektur med udgangspunkt i projektet Steno Diabetes Center Copenhagen; et igangværende projekt hvor 3D og BIM indgår som en del af projekteringen.
Med SDCC som case, vil oplægget vende en række emner som vedrører arbejdet med 3D projekteringen, fra en landskabsarkitektonisk vinkel og diskutere fordele, samt udfordringer ved BIM i landskabsarkitektur.
Som landskabsarkitekter arbejder vi med andre elementer end i bygningsarkitekturen og det kræver nye værktøjer og standarter som er tilpasset landskabsarkitekters arbejdsmetode.
Målet må være, at BIM hjælper til at skabe bedre landskabsarkitektur og bliver en naturlig integreret del af arbejdsmetoden.

BIM CPH er et tværfagligt forum for byggebranchens professionelle der ønsker at fungere som bindeled i mellem de forskellige aktører i byggebranchen omkring det digitale. 

Følg BIM CPH på deres WEB, Twitter og LinkedIn.

Tid: Torsdag d. 1. marts 2018, kl. 16.30
Sted: Arkitema Architects, Ny Carlsberg Vej 120, København V

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >