Afgangsudstillinger på KADK og Aarhus Arkitektskole

AKTUELT / 30.01.18

Fremtidens byggeri, bæredygtige løsninger og FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er temaer på udstillingerne

Afgangsudstillingen på KADK byder på 22 nyuddannede arkitekter og designere, der udstiller deres afgangsprojekter og viser, hvordan arkitektur og design kan tilbyde løsninger på forskelligartede udfordringer i vores samfund.

Kandidaterne er blevet bedt om at forholde sig til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som 193 lande, herunder Danmark, har en ambition om at realisere senest i 2030. De har fokuseret på et eller flere mål, men har også kunnet vælge denne dagsorden fra.

Tid: 26. januar – 25. februar kl. 11-18.
Sted: Udstillingen, Danneskiold-Samsøes Allé 51, København K
Pris: Gratis adgang
Læs mereKADK’s hjemmeside.

I Rå Hal præsenterer Arkitektskolen Aarhus udstillingen RÅT – de rå og uslebne arkitekters visioner for fremtidens boliger, institutioner og landskaber. 

Du kan opleve 50 meget forskellige projekter, der spænder fra rum mellem sted og ånd over selvforsynende madmarkeder til refugier, flygtningeboliger og landskabelige strategier for håndtering af oversvømmelser. Projekterne viser, hvordan de nye arkitekter bruger deres digitale, kunstneriske og rumlige kompetencer til at forudse og formgive fremtidens byggeri og til at lande langtidsholdbare løsninger.

Tid: 2. – 25. februar kl. 11.00 – 18.00.
Rundvisning: hver dag kl. 15.00
Sted: Rå Hal, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, Aarhus C
Dimission og udstillingsåbning: Fredag 2. februar kl. 14-16.
Pris: Gratis adgang
Læs mereArkitektskolen Aarhus’ hjemmeside.

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >