Afgangsudstillinger på AAA og KADK

AKTUELT / 26.06.18

Se udstillingen ALL-ROUND i Aarhus eller kom til sneak peek på LØSNINGER i København

Se udstillingen ALL-ROUND i Aarhus eller kom til sneak peek på LØSNINGER i København

Afgangsudstillingen for Arkitektskolen Aarhus, ALL-ROUND, byder på 79 projekter af 89 nye arkitekter. Årets tema ALL-ROUND oversættes med alsidig, mangesidig, talentfuld og universal og det er netop ord der kendetegner de studerende og deres valg af afgangsprojekter.

Afgangsprojekterne nytænker blandt andet byens industrilandskaber, transformerer vandtårne til folkebade, skaber helende arkitektur eller er engagerede i bæredygtige løsninger og iværksætterfællesskaber. Med afsæt i almene såvel som universelle og politiske problemstillinger demonstrerer de nye arkitekter både engagement og visioner. Eller som det udtrykkes med skolens motto: Engaging Through Architecture.

Arkitektskolen Aarhus
Tid: 29. juni – 23. juli. Dimission fredag den 29. juni kl. 14.00
Sted: Rådhushallen, Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, Aarhus
Tilmelding og åbningstider via Facebook
Læs mere hos Arkitektskolen Aarhus

Der er grundlag for debat og masser af nye ideer, når Kunstakademiets Arkitektskole (KADK) inviterer brancher og erhverv til rundvisning i årets afgangsudstilling. Igen i år har KADK bedt kandidaterne om at forholde sig til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Gennem deres projekter har de forholdt sig kunstnerisk og fagspecifikt til en lang række samfundsrelevante og sociale problemstillinger. Afgangsudstillingen er deres meget konkrete bud på, hvordan arkitektur og design kan være med til at forbedre og udvikle det samfund vi lever i.

Sneak peek’et er din mulighed for, at møde kandidaterne dagen inden den officielle åbning af afgangsudstillingen.

KADK
Tid: Torsdag den 28. juni kl. 16.30-19.00
Sted: Afgangsudstillingen, Holmen, Danneskiold-Samsøes Allé 51, København K
Tilmelding via KADK
Læs mere Facebook

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >