Nordiske landskabsarkitekter møder hinanden i Reykjavik

Published date

Af Elzélina Van Melle og Lillan Thomsen, Danske Landskabsarkitekter

En gang om året samles landskabsarkitektforeningerne fra de nordiske lande. På skift er Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark vært. Under mødet er det en tradition at høre status om hinandens forening og aktivitet. Det er altid inspirerende at høre, hvad der sker i de øvrige lande - både i foreningsregi og fagets udvikling. Udover at udvide netværket, kommer vi altid hjem med inspiration og nye idéer. I november i år var den islandske landskabsarkitektforening FILA vært.

Årets nordiske møde i Reykjavik

Susanne Grunkin og Lillan Thomsen fremlagde nuværende situation og aktiviteter hos Danske Landskabsarkitekter, og der var blandt andet stor interesse for DLs medvirken i EU-projektet Green Cities og ros til foreningens årsberetning ”Kureren” der inspirerede Sverige.

Vi fik også spørgsmål omkring hvorfor Park- og Naturforvalterne og DL ikke var én forening men to, samt om hvordan vi repræsenterer medlemmer geografisk, nu da vi ikke har regionale udvalg/bestyrelser i Jylland og på Fyn som fx norske NLA og SA i Sverige har.

Blandt de øvrige foreninger hørte vi bl.a., at MARK i Finland oplever en stadig større mangel på erfarne landskabsarkitekter og at travlhed forhindrer deltagelse i bestyrelses og foreningens arbejde. Finland samarbejder desuden med deres Estiske naboer om uddannelsesanerkendelsesproces.

Norge afholder den næste IFLA WORLD CONGRESS i september 2019 med temaet ”COMMON GROUND”. Her er de øvrige nordiske lande inviteret til at deltage aktivt i kongressen, blandt andet med fællesnordisk session om vores nordiske perspektiv på faget. De enkelte lande blev også opfordret til at planlægge ekskursion i forbindelse med kongressen - så gæster der kommer langvejs fra, får anledning til at lave et stop-over i nabolandene. En fin lejlighed til at mødes med andre landskabsarkitekter på tværs af verdensdelene og fx se udvalgte projekter. Opfordringen er hermed givet videre – kontakt gerne DL for yderligere information!

I Sverige har den politiske dagsorden givet anledning til mange lokale faglige debatter med høj deltagelse rundt i landet, og faget nyder generelt større og større opmærksomhed fra offentligheden. Der er stor fokus på børn og unges trivsel ift. mangel på grønne områder. Sverige bliver i 2021 co-vært med Kenya ved IFLA World Congress ”Virtually everywhere – landscape and the power of the many” hvor det er planen, at livestreame mellem de to lande undervejs. Derudover var det en stor nyhed, at landskabsarkitekten Helena Bjarnegård er udnævnt som Sveriges første Rigsarkitekt. Kunne vi håbe, at danske politikere lod sig inspirere her?

Den islandske forening FILA kan i år fejre 40-års jubilæum. Her er bestyrelsen i gang med at udvikle en strategi for at tiltrække de yngre medlemmer. Strategien er blandt andet at give ansvar til yngre nyuddannede landskabsarkitekter for alle sociale arrangementer og fester. FILA er også stolt over udgivelsen af bogen om islandsk havekunst af Einar E. Sæmundsen. Derudover er det islandske projekt ved Saxhóll-vulkanen í Snæfellsjökull nationalpark blevet tildelt den internationale Rosa Barba pris i Barcelona i år. På mødet fik vi også udleveret FILAs første årbog som just var kommet fra trykken, med præsentation af forskellige islandske projekter. Årbogen er blevet til med stærk inspiration fra den norske landskabsarkitektforening, som hvert år udgiver en flot årbog.

Som sædvanligt blev der også udvekslet diverse emner omkring IFLA Europe. Især blev der debatteret om den unikke situation i de Nordiske lande ”What makes the unique situation in the Nordic countries?” Med andre ord, hvordan og hvorfor er vores faglighed anerkendt i vores lande. Debatten skete i forbindelse med et spørgeskema som det danske bestyrelsesmedlem Elzélina Van Melle, og den islandske vicepræsident for IFLA Europe Hermann G. Gunnlaugsson havde forberedt til mødet. Denne lille undersøgelse skal hjælpe IFLA til at forstå de nordiske landes særlige paradoks: ”landskabsarkitekt” som en ubeskyttet titel og profession, men med en efterspurgt og høj anerkendt faglighed.

Fællesmiddag og ekskursion i Reykjavik by

Efter mødet inviterede den islandske formand Frida Bjørk Eðvarðsdóttir alle til middag hjemme i privaten. Det blev til en særlig fin aften, hvor Susanne Renée Grunkin, udover at takke for invitation og gæstfrihed også holdt tale for Annemarie Lund, der som afgående redaktør for LANDSKAB deltog i sit sidste nordiske møde.

Den efterfølgende dag havde FILA arrangeret rundvisning i Reykjavik, hvor vi i bidende kulde og blæst blev vist rundt til projekter i byen – alt fra havbade til boligområder. Om aftenen var den danske delegation inviteret til middag hos Reynir Vilhjálmsson og hans kone. Her fik vi fornøjelsen af godt selskab og anekdoter fra hans liv og store erfaring som landskabsarkitekt.

Reynir er en af pionererne for landskabsarkitektur på Island. Han er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København med vejledning fra professor C.Th. Sørensen tilbage i 1961. Reynir har modtaget mange priser for sit arbejde og blandt andet nomineret til Rosa Barba European Landscape-præmie i 2003 med særlig omtale. Hans arbejde er blevet udgivet i lærebøger og faglige tidsskrifter over hele verden, herunder Topos, LANDSKAB og Paisea i Spanien. Reynir var en af ​​de fem grundlæggere af Federation of Icelandic Landscape Architects (FILA) i 1978 og var foreningens første formand.

Vi takker for et godt og lærerigt Nordisk møde samt stor gæstfrihed fra vores islandske kollegaer.

Læg gerne vejen forbi Danske Landskabsarkitekters Facebook-side hvor du kan se stemningsbilleder fra turen.

Foto: Islandske FILA var i november vært ved Nordisk møde 2018. Fra venstre: Annemarie Lund (DK), Martin Steinbekke (NO), Mona Vestli (NO), Johan Folkesson (SE), Susanne Renée Grunkin (DK), Anna Levonmaa (FI), Pia Kuusiniemi (FI), Hermann Georg Gunnlaugsson (IS), Jeremy Dennis (DK), Elzélina Van Melle (DK), bestyrelsesmedlem (IS), Frida Björg Eðvarðsdóttir (IS), Göran Lindberg (SE), Fotograf: Lillan Thomsen