Formandens klumme / Fingerplanen er både byudvikling OG naturudvikling

Af Susanne Renée Grunkin, landskabsarkitekt MDL, formand Danske Landskabsarkitekter.

Fingerplanen er både byudvikling OG naturudvikling

De grønne kiler i Fingerplanen danner reelt et ligeværdigt modtryk til byudviklingen i planens fingre. Men det er nødvendigt, at vi italesætter de grønne værdier med større tydelighed. Det kan begrebet ’naturudvikling’ bidrage til, fordi det som samlingsbegreb kan rumme både den sociale, miljømæssige og økonomiske betydning kilerne har for hovedstadsområdet.

Paradoksalt nok er vi efterhånden kommet dertil, hvor noget af det mest efterspurgte i byerne er: natur! Det sker i alle skalaer fra flere byhaver, nye byrum med mere grønt, træpolitikker og strategier for bynatur. Og så sker det i stor skala, i samspillet mellem urbane og rekreative grønne områder, som Fingerplanen for København og omegn historisk set er et unikt eksempel på. Det handler alt sammen om bæredygtig byudvikling med attraktive bo- og levemiljøer og kvalitativt byliv.

Den 30. oktober 2017 blev der afholdt en konference om Hovedstaden 2030. I den forbindelse udgav Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Dansk Byplanlaboratorium skriftet ”Hovedstaden 2030 Fremtidens udfordringer for planlægning i hovedstadsområdet”. Dette skrift er en vidensopsamling, der kan støtte debatten om byudvikling i hovedstadsområdet. Her bliver fire temaer berørt: 1) en voksende befolkning og ændret boligefterspørgsel, 2) sikring af attraktive lokaliteter til fremtidens erhverv, 3) effektiv og smart mobilitet, samt 4) fastholdelse og udvikling af de grønne områder.

Her står også at ”Fingerplanen har igennem dens 70 års virke formået at bidrage til den tilstræbte balance imellem urbane og grønne rekreative områder.” Men på hjemmesiden byplanBlog kan man læse om en bekymring, fremsat af seniorforsker Ole Hjorth Caspersen – nemlig at ”Fingerplanens grønne kiler er under pres” – det er svært at holde balancen mellem fingre og kiler.

Der er ambitiøs tyngde og en dynamisk fremsynethed forbundet med begrebet BYUDVIKLING. Det gælder også i debatten om Fingerplanen. Begrebet i sig selv skaber et tryk på de grønne kiler i planen, hvor kilerne svarer igen med sin rekreative og friluftsmæssige funktion. Men skaber dette et tilstrækkelig modtryk, når byudviklingen – altså selve fingrene – buldrer derudaf med så stor kraft?

NATURUDVIKLING af kilerne er et mere ligeværdigt begreb som modvægt til byudvikling af fingrene. Naturudvikling kan udgøre det samlingsbegreb, vi har brug for, for med retmæssig tyngde at kunne begrunde alt det vi, på den anden side, også vil med de grønne kiler – nemlig både friluftsliv, rekreation, høj grad af tilgængelighed, lokale samlingssteder, sociale rum for fællesskabet, klimatilpasning, biodiversitet og i særdeleshed tilmed udvikle varierede naturkvaliteter, på baggrund af arealernes forskelligartede iboende naturpotentiale. Og selvfølgelig på samme måde som med stationsnærhed stiger ejendomspriserne, når der er grøn udsigt og nærhed til landskabet.

For samfundsudviklingen fordrer netop også en ambitiøs tyngde og dynamisk fremsynethed i forhold til det, at kunne opleve naturen som nærværende i vores hverdag, fordi det er både socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt. Og fordi naturen er smuk og levende, den øger livskvaliteten, den gør os godt tilpas – og så fremtidssikrer den vores bynære landskaber for de nye generationer!

Foto: Herstedhøje, Albertslund Kommune. Fotograf: Susanne Renée Grunkin