Formandens klumme / Mere biodiversitet ind i lokalplanerne

Mere biodiversitet ind i lokalplanerne

Af Susanne Renée Grunkin, landskabsarkitekt mdl, formand Danske Landskabsarkitekter.

Mere biodiversitet ind i lokalplanerne

Ved det lokale folkemøde i Rudersdal opstod en samtale om at få mere fokus på biodiversitet i lokalplanerne.

Både borgere og kommune kan gøre noget for at vende udviklingen, så vi fremmer og ikke taber biodiversitet i Danmark. Det handler om, at jo flere varierede grønne miljøer, desto mere diversitet i plante- og dyrelivet. Bevaring af eksisterende beplantning og gamle træer har her stor betydning, men i vrkeligheden er de voldsomt truet af byudviklingen.

I kommunerne kunne lokalplanerne godt spille en større rolle end i dag, i forhold til bevaring og udvikling af biodiversitet. Planlovens §15 indledes med: ”… Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse, eksempelvis varetagelse af klimatilpasning eller forebyggelse af forurening”. Allerede her burde man også, sammen med klimatilpasning, nævne bevaring og udvikling af biodiversitet.

Ifølge ”Lokalplanlægning for bevaringsværdige miljøer i byer og på landet” udgivet af Erhvervsstyrelsen: ”… kan der udpeges bevaringsværdig beplantning både i form af enkeltstående træer og sammenhængende beplantninger som f.eks. levende hegn, jf. planloven § 15, stk. 2, nr. 10. Det skal angives konkret, hvilken beplantning det drejer sig om, f.eks. på kortbilag.”

Dette er f.eks. også gjort i lokalplanen for Carlsbergbyen i København. Men samtidig viser kortbilag, at facadelinjer er planlagt til at ligge blot få meter fra stammerne til bevaringsværdige træer. Bl.a. derfor er der indtil nu dispenseret for, og nu også fældet, 177 udpegede bevaringsværdige træer. Det er bekymrende, at lovgivnigen ikke slår igennem med større tydelighed, når vi kommer til virkeligheden.

I Sverige griber man det anderledes an. Hvor vi i Danmark udpejer enkeltstående træer, så udpejer man i svenske detaljeplaner (pendant til vores lokalplaner) hele arealer, såkaldt ’prickmark’, hvor ingen bygninger må opføres. Ud over ledningstracéer kan man da også tage hensyn til det fulde omfang af både rødder og kroner, der skal bevares og tage hensyn til en sammensat beplantnings fulde omfang.

I Sverige opererer man derudover med ’biotopskydd’, der værdisætter beplantningens betydning som biotop og ikke blot konstaterer dens tilstedeværelse. Her fremhæver man vigtigheden af, at finde ud af tidligt i planprocessen, hvordan naturmiljøerne påvirkes og om de kan integreres i det kommende planområde. I ”Biotopskydd i detaljplan” udgivet af Länsstyrelsen i Linköping Län står der:

”Vid planeringen är det viktigt att tänka på att biotoper kan tillföra värdefulla enskaper i ett område. I stället för att ta bort en biotop kan de sparas inom eller intill det lanlagda området för att bibehålla eller stärka till exempel estetiska värden, kulturhistoriska värden, naturvärden eller ekossystemtjänster”.

Der bliver talt tydeligt om naturværdier i svensk planlægning. På det lokale folkemøde I Rudersdal Kommune den 1. september 2018, var der arrangeret en workshop om biodiversitet. Målet var, at bringe borgernes holdninger og ideer i forhold til emnet med ind i det politiske arbejde. Folketingspolitiker Christian Poll fra Alternativet, som bl.a. er Miljøordfører, deltog. Samtalen om at få mere biodiversitet skrevet ind i lokalplanerne, var med ham. Inspiration fra Sverige til et øget fokus på naturværdier i danske lokalplaner blev derved givet videre.